Går du en tur på Rådhuspladsen, falder du måske over en lille messingplade med den indgraverede tekst 'Pølsevognen for evigt'.
Umiddelbart lyder det ganske uskyldigt, men for flere har den lille mindesten skabt så stor debat, at Teknik- og Miljøudvalget mandag vil tage stilling til, om mindestenen skal fjernes, og om der skal findes en anden markering af pølsevognsjubilæet.
Kritikken lyder på, at mindesmærket har store lighed med snublestenene, der nedsættes til minde om nazismens ofre. Flere mener, det er et udtryk for manglende respekt over for holocaustofre.
Det har fået Danish Crown, der står bag udformningen af stenen, sammen med Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Radikale Venstre til at foreslå, at den nu skal fjernes. Men hvad tænker folk egentlig, når de ser mindestenen? Det har B.T. forsøgt at få svar på.
Da B.T. møder folk på Rådhuspladsen, er der flere, der aldrig har lagt mærke til flisen før, men da 23-årige Mads Hansen får øje på stenen, er hans første reaktion et flashback til weekenden.
»Jeg kommer til at tænke på den pølse, jeg spiste her i pølsevognen den anden weekend. For mig står der bare pølsevogn, og det synes jeg egentlig er meget hyggeligt. Jeg synes faktisk, vi skulle have nogle flere pølsevogne herhjemme i Danmark,« slår han fast.
Mindepladen blev til i 2021 for at markere 100-året for pølsevognen. På pladen står der 'Pølsevognen for evigt, 2021 – opsat i forbindelse med pølsevognens 100-års jubilæum'. Samtidig var det en påmindelse om, at antallet af pølsevogne er faldet fra 700 til 100.
Helt konkret er der i dag 25 pølsestadepladser i København, ifølge Danish Crown. Danish Crown satte sig derfor for at skabe en kampagne, der skulle genvække danskernes kærlighed til pølsevognen.
Og netop manglen på pølsevogne er noget, som 69-årige Lone Nørgaard har lagt mærke til.
»Jeg undrer mig over, at der ikke er nogen pølsevogne mere på Rådhuspladsen,« fortæller hun.
Men at mindestenen kan sættes i forbindelse med snublesten, forholder hun sig noget uforstående overfor.
»Jeg synes, sammenligningen er fuldstændig absurd. Jeg kan på ingen måde se, at den her flise gør nogen som helst skade. Tværtimod så er det rigtig fint, at vi har en historie om pølsevognene, som bliver markeret,« slår hun fast.
Og Lone Nørgaard er langtfra den eneste, der har det på den måde.
»Jeg synes, det er noget pjat. Der er jo ikke nogen, der lægger mærke til den. Det gjorde jeg hvert fald ikke. Det virker bare som et ekstra arbejde at få den fjernet,« fortæller 25-årige Malene Rasmussen.
»Min farfar var en af dem, der gjorde modstand mod nazismen og satte livet på spil for at redde en masse mennesker. Men jeg har ikke noget personligt problem med det og heller ikke til, om det til forveksling skulle minde om de her snublesten,« fortæller 31-årige Nikolai Sandbeck.
Det er Københavns Kommune, der har givet tilladelse til mindepladen på Rådhuspladsen. Teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL) fortalte i august til Politiken, at da man tog stilling til mindesmærket for pølsevognen, var der ingen, der tænkte, at det til forveksling kunne ligne en snublesten. Samtidig har hun beklaget over for dem, der har følt, at Københavns Kommune ikke har udvist respekt for holocaustofre.
