Skattemyndighederne bliver væltet over ende af en veritabel klagestorm, når de nye og stærkt forsinkede ejendomsvurderinger bliver sendt ud til boligejerne fra efteråret og frem mod 2024, hvor boligskattereformen træder i kraft.
Sådan lyder den ildevarslende forudsigelse fra Dansk Folkepartis skatteordfører, Dennis Flydtkjær.
»Det bliver en kæmpe udfordring for boligejerne rent retssikkerhedsmæssigt,« siger han.
Udmeldingen fra skatteordføreren kommer, efter Skatteministeriet for nylig annoncerede, at blot 71 procent af de 1,7 millioner nye ejendomsvurderinger, der er grundlaget for korrekt boligbeskatning, rammer inden for den politisk fastsatte grænse på, at vurderingen maksimalt må ligge plus/minus 20 procent fra boligens reelle handelsværdi.
Det betyder, at knap en halv million boligejere kommer til at betale skat af en offentlig vurdering, der er mere end 20 procent skæv i forhold til boligens sande handelsværdi på markedet.
Medmindre boligejerne klager over de skæve vurderinger, og det vil de gøre i stor stil, forventer Dennis Flydtkjær.
Han påpeger, at skatteminister Morten Bødskov i et svar til Folketinget fra september 2020 vurderede, at 130.000 boligejere vil klage over de nye eller videreførte ejendomsvurderinger.
Klagesystemet i vurderingsankenævnene er ifølge ministersvaret gearet til at kunne håndtere en klageandel på tre procent af de 1,7 millioner nye ejendomsvurderinger og 1,2 procent for ældre vurderinger.
»Men der vil være mange, mange flere, der klager, når vi nu ved, at næsten 30 procent af de 1,7 millioner nye vurderinger rammer pilskævt,« siger Dennis Flydtkjær og tilføjer:
»Vurderingsankenævnene er slet ikke gearede til den klagestorm, der kommer. Og der er en stor risiko for, at der kan gå flere år, før boligejerne får behandlet deres klage. Det skaber ikke tryghed for boligejerne, som var hele formålet med boligskattereformen og det nye vurderingssystem, men utryghed. Det kan man ikke byde boligejerne.«
Han efterlyser derfor en opjustering af kapaciteten i vurderingsankenævnene fra de nuværende 350 ankenævnsmedlemmer til omkring 500.
Boligøkonom i Nordea Lise Nytoft Bergmann er heller ikke imponeret over træfsikkerheden i det nye ejendomsvurderingssystem.
Der er nemlig kun tale om en mindre forbedring i forhold til det skrottede system, som udløste den milliarddyre skandale i 2013. Det skrottede system havde en træfsikkerhed på 64 procent.
Hun påpeger ligesom Dennis Flydtkjær, at skatteministerens forventede klageprocent på tre er lavt sat.
Og hvis man mener, at ens ejendom bliver vurderet for højt, skal man ikke tøve med at klage, siger Lise Nytoft Bergmann:
»En for høj vurdering vil ikke blot betyde, at man betaler for meget i boligskat år efter år. Den vil også forringe boligens salgsværdi, da den højere beskatning vil gøre det mindre attraktivt at købe ejendommen.«
For at imødegå usikkerheden i de nye ejendomsvurderinger får boligejerne efter modtagelsen af den nye vurdering fire uger – en såkaldt deklarationsproces – til at indberette eventuelle fejl i baggrundsmaterialet for vurderingen til Vurderingsstyrelsen.
Bent Ramskov, advokat og partner i det store advokathus DAHL, har stor ekspertise i klagesager om ejendomsvurderinger.
Han betoner, at boligejerne bør tage deklarationsprocessen 'meget alvorligt', da den er afgørende for, hvor meget man skal betale i boligskatter.
Sammen med den nye vurdering udsender Vurderingsstyrelsen det materiale, der ligger til grund for vurderingen. Der bliver formentlig tale om 50-70 sider med oplysninger om salgspriser i lokalområdet, specifikke oplysninger om boligen, beliggenhed i forhold til store veje og rekreative områder og alt det andet data, der har betydning for vurderingen.
Det bør man gennemgå med en tættekam, lyder det fra Bent Ramskov:
»For gør du ikke indsigelser til Vurderingsstyrelsen, er det de oplysninger, der gælder.«
Kan man ikke gennemskue baggrundsmaterialet, og synes man, at vurderingen er urealistisk høj, anbefaler Bent Ramskov, at man søger professionel bistand i deklarationsprocessen.
Hvis Vurderingsstyrelsen ikke vil ændre vurderingen, efter man har gjort indsigelser, kan man for 1.100 kroner klage til Skatteankestyrelsen, der visiterer klagen videre til behandling i enten vurderingsankenævnene eller i sjældne tilfælde til afgørelse i Landsskatteretten.
Boligejerne kan også indbringe sagen for domstolene, men det er dyrt, bemærker Bent Ramskov.
Dennis Flydtkjær vil nu bede skatteminister Morten Bødskov indkalde forligspartierne til et møde, så snart sommerferien er overstået.
»Vi er nødt til at sikre borgerne en god og hurtig klageadgang. Klagesystemet skal oprustes, og det må vi bede skatteministeren redegøre for,« siger skatteordføreren.
Skatteminister Morten Bødskov sætter sin lid til, at deklarationsprocessen og op mod 400.000 manuelle vurderinger – heraf op til 265.000 på huse – vil øge kvaliteten af de endelige vurderinger, der kommer til at ligge til grund for beskatningen.
