Verden er historisk tæt på dommedag målt ud fra parametre som atomvåben, global ustabilitet og klimaforandringer.
Sådan lyder det fra Atomforskernes Bulletin, der siden 1947 har sat det såkaldte 'dommedagsur' en gang om året.
I år er viserne – ligesom i fjor – indstillet til historisk tætte 120 sekunder i dommedag.
»Den sammenlagte visdom fra vores gruppe er, at det er en vildt farlig tid med nogle utroligt vigtige lyspunkter,« siger gruppens formand, Rachel Bronson.
Atomforskernes Bulletin blev grundlagt af Albert Einstein i 1945 og har historisk set skævet mest til den aktuelle risiko for atomkrig, når dommedagsuret skulle sættes. I nyere tid er flere andre parametre dog blevet uundgåelige, når jordens undergangssituation skal evalueres.
Sidste år var det blandt andet daværende USA-præsident Donald Trumps betændte forhold til atommagten Iran, som medvirkede til den rekorddystre udsigt.
I år er det verdensledernes mangelfulde håndtering af coronavirussen, befolkningens faldende tillid til videnskaben og regeringer, accelerationen af atomkapløbet og klimakrisen, som fastholder uret på 120 sekunder i dommedag.
Dommedagsuret går hvert år verden rundt, når skiven bliver sat. Men det er ikke alle, som tager det seriøst. En af skeptikerne er Andrew Latham, professor i internationale relationer ved Macalester College i Minnesota.
»Hvis jeg skal være gavmild, siger jeg: 'Okay, de er en del af en bredere indsats, der fokuserer kollektivt på øjeblikkelige og længerevarende bekymringer, som kunne have katastrofale konsekvenser, sm. for eksempel klimaforandringer'.«
»Men det er som drengen, der råbte 'ulven kommer'. Efter et stykke tid holder vi op med at høre efter,« siger han til New York Times.
Atomforskernes Bulletin har dog ikke kun noget negativt at sige om vores tid. Som Rachel Bronson siger, er der lyspunkter, og de lyspunkter er hovedsageligt det håb, som udnævnelsen af Joe Biden som USA's præsident har medført.
Efter otte dage ved magten har han blandt andet fået USA tilbage i Parisaftalen, genoptaget atomforhandlinger med Iran og fået en aftale i hus med Ruslands præsident, Vladimir Putin, om at udvide de to landes atomvåbentraktat, som er sat i verden for at holde udviklingen og antallet af atomvåben nede.
