Alarmklokkerne ringer hos eksperter, efter forskere fra La Jolla Institut for Immunologi har offentliggjort deres forskningsresultater om nogle bestemte myg.

Her advares det mod, at vi potentielt kan se frem mod et eksplosivt udbrud af den dødelige virus zikavirussen.

Og det bekymrer Clare Taylor fra Samfund for Anvendt Mikrobiologi i Storbritannien.

»Selvom disse resultater er fundet i et labratorieeksperiment, og derfor indeholder begrænsninger, viser det, at der er potentiale for, at bekymrende varianter af zikavirussen kan opstå gennem den normale smitte af zikavirus. Det påminder os om, at det er vigtigt at holde øje og følge virusser, når de udvikler sig,« siger hun til BBC.

Denne holdning deles af flere eksperter på området, som mediet har talt med.

I forskningsprojektet blev mus benyttet, og her kunne det altså ses, hvordan virussen muterede. Også selvom musene havde immunitet fra en lignende infektion, som myg har båret.

Ifølge Statens Serum Institut (SSI) hærger zikavirussen primært i Syd- Mellemamerika og i Asien. Fra 2015 til 2017 forekom det hidtil største udbrud på verdensplan. Og det ramte også nogle danskere.

I 2017 skrev Berlingske, at 10 danskere var blevet smittet med zikavirussen.

Dette skete mens danskerne var i udlandet, men med klimaforandringer kan vi også risikere i Danmark og Europa, at virussen kommer hertil.

SSI skriver, at hvis man får symptomer fra virussen, er de ofte milde. Dødsfald forårsaget af virussen er sjældne.

Zikavirussen kan dog forårsage skader på centralnervesystemet. Seks procent af børn, som har været udsat for zikavirus i dets fostertilstand, udviklede misdannelser.