Jo før man kommer i behandling, jo større er sandsynligheden for at blive rask. Det lyder banalt. Men når det gælder anoreksi, er det ikke desto mindre en vigtig pointe, siger psykiater Jan Magnus Sjøgren, der forsker i spiseforstyrrelser.

Når man taler om anoreksi, ser mange af os en teenagepige for vores indre blik. Men sygdommen rammer ikke kun unge. Den rammer også voksne. Ofte har de sværere ved at overvinde sygdommen end de unge.

»Vi kan hjælpe dem til at forbedre deres liv, selv om de har anoreksi, men jo længere man har været syg, jo sværere er det at komme sig helt,« siger Jan Magnus Sjøgren.

På Psykiatrisk Center Ballerup har han behandlet patienter, der har været syge i mere end 30 år, og patienter, der først har udviklet anoreksi som 45- eller 50-årige.

Signe Grønnebæk har været i behandling hos ni forskellige psykologer og været indlagt to gange på grund af sin spiseforstyrrelse. Vis mere

36-årige Signe Grønnebæk har haft anoreksi i 16 år og har gentagne gange forsøgt at lægge arm med sygdommen. I tidens løb har hun været i behandling hos ni forskellige psykologer og har været indlagt to gange. Det har været et nederlag, hver gang det er mislykkedes for hende at blive rask.

Men det er ikke manglende vilje, der gør, at hun endnu ikke er blevet kureret. Oddsene for 100 pct. at overvinde anoreksien er dårligere, jo ældre hun bliver, og jo længere hun har levet med sygdommen.

Statistikken viser, at kun halvdelen af voksne anorektikere bliver raske. Af den sidste halvdel bliver 30 pct. raske i perioder, men får tilbagefald.

»De kan leve et godt liv, hvor de kan arbejde og have familie, men de har også syge perioder,« siger Jan Magnus Sjøgren.

De sidste 20 pct. vil derimod forblive syge hele livet.

»Vi har ikke en 100 pct. effektiv behandling for denne gruppe, der gør, at de kommer sig. Men vi giver aldrig op. Vores mål er at hjælpe patienterne. Selv når de har haft sygdommen i mange år, arbejder vi stadig mod raskhed. Men for de fleste handler det mere om at få et godt liv med sygdommen,« siger Jan Magnus Sjøgren.

På Psykiatrisk Center Ballerup behandler han voksne anoreksipatienter fra hele Region Hovedstaden. Han fortæller, at der er stor forskel på, hvor meget lægerne ved om behandling af børn og voksne.

»Hos børn har man bedre muligheder for at begynde behandlingen tidligt og arbejder sideløbende med både at forebygge, at vægttabet øges, og med familieterapi og kognitiv psykoterapi. Mens sygdommen blandt voksne ofte har nået at få fodfæste, inden behandlingen går i gang. Det er en af faktorerne, der gør det svært at komme sig helt,« siger han og fortsætter:

»Hos børnene har vi evidens for, at behandlingen virker. Det har vi ikke i lige så høj grad hos de voksne. Vi har god praksis og erfaringer, men den 100 pct. videnskabelige evidens mangler.«

Det er der flere grunde til. Én årsag er, at de voksne, der behandles på Psykiatrisk Center Ballerup, flere gange har været i behandling uden at blive raske. Det betyder, at sygdommen har fået længere tid til at etablere sig hos dem. En anden forklaring er, at der har manglet forskning i behandling af netop voksne anorektikere.

Det skal forskningsprojektet PROLED, som Jan Magnus Sjøgren leder, rette op på.

Signe Grønnebæk er meget undervægtig, men får i dag ingen behandling for selve anoreksien. Til gengæld får hun angstdæmpende medicin, der hjælper hende.

Ligesom mange andre med anoreksi er hendes lave vægt nemlig kun én del af hendes sygdom.

Symptomerne på anoreksi er både fobi for vægtøgning, fobi for fed mad og et forstyrret kropsbillede. Men ofte ses også andre psykiske symptomer hos de voksne anorektikere. Det kan være lavt selvværd, tvangstanker og depressive tegn. Hos nogle patienter ses autisme, psykose eller forskellige personlighedsforstyrrelser.

Ifølge sundhed.dk har 60-100 pct. af anorektikere også en depression, ligesom angst og tvangstilstande ses hos 50-70 pct. af patienterne.

Signe Grønnebæk spiser for tiden to meloner om dagen. Ud over slik, sodavand og kaffe er det den eneste føde, hun tillader sig selv. Vis mere

I mange år har Signe Grønnebæk ved siden af trangen til at tabe sig kæmpet med angst.

»Min anoreksi er i virkeligheden en angstsygdom og et behov for at have kontrol. Der er en brist i min hjerne, der gør, at jeg ikke ved, hvad jeg skal stille op, hvis jeg mister kontrollen.«

Ifølge Jan Magnus Sjøgren er lægerne blevet stadig mere opmærksomme på betydningen af de undersymptomer, som anorektikere har. Alt efter om den lave vægt er kombineret med en angstlidelse eller en autismelidelse, skal spiseforstyrrelsen behandles helt forskelligt.

En stor undergruppe af patienter med anoreksi har svært ved at håndtere følelser. For dem handler anoreksien om kontrol, ikke kun med det, de spiser, men også med deres følelser. For andre handler det om en tankemæssig fiksering, altså en kognitiv forstyrrelse, der kan overlappe med f.eks. autisme eller en personlighedsforstyrrelse.

Fokus på følelser

»Vi prøver at målrette behandlingen af anoreksien mod undersymptomerne, hvilket bakkes op af ny forskning. Har man autistiske træk, er det tænkningen om sig selv, sin mad og sin krop, der skal arbejdes med. Så er det en slags fiksering, man retter behandlingen mod. For dem, der er emotionelt dysreguleret, handler det om følelser. Der skal behandlingen have fokus på at lære at forstå, genkende, acceptere og mestre sine følelser. Det er en ret stor forskel,« siger Jan Magnus Sjøgren.

På Psykiatrisk Center Ballerup arbejder behandlerne allerede med patienter med følelsesmæssige udfordringer, mens man er i gang med at udvikle behandling til de patienter, der har autistiske træk eller andre personlighedsforstyrrelser.

Det giver nyt håb for Signe Grønnebæk, der ikke håber, at hun skal leve med anoreksien resten af sit liv.

»Jeg har lyst til at udfordre mig selv – og det her – hele tiden.«

AnorekSigne med det borgerlige navn Signe Grønnebæk har lidt af en alvorlig spiseforstyrrelse i mere end 16 år. Hun har nu udgivet en bog om sit liv som spiseforstyrret. Vis mere