Forestil dig, at du aldrig kan blive mor eller far.
Men at du får brug for hjælp fra en udefrakommende kvinde med en velfungerende livmoder til at få det til at ske.
Det lyder måske surrealistisk, men for nogle er det om ikke andet virkeligheden, fordi de ikke på naturlig vis eller ved hjælp af fertilitetsbehandling kan få det barn, de drømmer om.
Herhjemme er det dog ikke lovligt at betale en udefrakommende kvinde – også kaldet surrogasi eller en rugemor – for at bære et barn for andre, der ikke selv kan få børn.
Det er kun lovligt, hvis rugemoderen ikke får penge for det, men for eksempel hjælper et vennepar.
Formanden for Etisk Råd, professor og overlæge Anne-Marie Gerdes, fortalte i denne uge til Ugeskrift for Læger, at hun mener, at lovgivningen på området er forældet, og at den derfor bør moderniseres og opdateres, så den svarer til nutidige familieformer.
I et interview med B.T. uddyber hun sine synspunkter:
»Jeg mener ikke, at lovgivningen er tidssvarende. Dels er der sket en ændring af vores normalitetsbegreb i befolkningen med større accept af alternative familieformer, dels er der kommet en række metoder til, som vi ikke brugte tidligere. For eksempel er det blevet nemmere at gøre brug af ægdonor og dobbeltdonation (æg- og sæddonor samtidig, red.),« siger Anne-Marie Gerdes.
Foruden de nye metoder inden for reproduktion nævner hun, at flere og flere par rejser til udlandet for at få en rugemor til at føde deres barn. Det nøjagtige tal kendes ikke.
»Som lovgivningen ser ud i dag, må en læge herhjemme ikke medvirke til rugemoderskab, og det sætter jo nogle begrænsninger. Derfor synes jeg, det kunne være en god idé, at det blev lovligt under ordnede, kontrollerede forhold, så man laver en form for kontrakt mellem dem, der ønsker at benytte en rugemor, og den, der lægger livmoder til. Så man sikrer, at man ikke udnytter sårbare kvinder eller kommende forældre,« siger hun.
Anne-Marie Gerdes nævner en række sager, der tidligere har været fremme i medierne, som, hun mener, illustrerer, at den nuværende lovgivning ikke altid er barnets tarv.
For eksempel har B.T. tidligere skrevet om en sag, hvor en dansk 38-årig kvinde snød tre ufrivilligt barnløse par ved at påstå, hun ville være rugemor for dem alle, og samtidig beholdt de børn, hun så fik på baggrund af behandlingerne. Til parrene fortalte hun, at behandlingen ikke virkede.
Et andet eksempel handler om en australsk rugemoder, som fødte et barn med Downs syndrom, hvor forældrene ikke ville have det.
»Det er eksempler på, at nogle er kommet i klemme, og det er ikke barnets tarv,« siger professoren.
Etisk Råd har ikke taget stilling til surrogasi siden 2013.
For at det skal ske, skal der være et politisk ønske eller spørgsmål til rådet – eller rådet skal selv vælge det som emne.
B.T. har tidligere skrevet om det homoseksuelle par Lambang og Kaspar Arianto, kendt fra TV 2 programmet 'Sommerdrømme'.
De har benyttet sig af surrogasi i USA, men har siden da oplevet problemer med at blive juridiske fædre til deres to børn samt at gøre deres tvillinger til officielle søskende grundet den danske lovgivning.
Derfor er deres ønske, at der bliver mulighed for at stifte familie gennem surrogasi i Danmark under samme ordnede forhold som i USA, hvor processen er godkendt af sundhedsmyndighederne.
Den historie kan du læse her.
