»Det er det hårdeste, der nogensinde er sket i mit liv. Jeg har grædt rigtig meget og forsøgt at finde mening i, hvorfor det skal være så svært,« fortæller 'Sommerdrømme'-vinder Lambang Arianto.
»Mens vores datter lå og kæmpede for sit liv i en respirator – kun fire uger gammel – priste vi os lykkelige for, at lægerne havde afgivet lægeløftet om, at de vil passe på alle uanset hvad. For at vi skulle stå i den situation i en velfærdsstat som Danmark er vanvittigt,« tilføjer hans mand, Kaspar Arianto.
Lambang og Kaspar Arianto har netop kunnet ses i TV 2-programmet 'Sommerdrømme’, hvor de sammen med tre andre par kæmpede om at vinde det nybyggede sommerhus, som de selv har været med til at forme og indrette i løbet af sæsonen.
Og det lyder måske som en tv-konkurrence-kliché, når 33-årige Kaspar og 38-årige Lambang til B.T. fortæller, at »det betød alt« at de endte med at vinde huset på Falster.
Men PR- og kommunikationsrådgiveren og børnelægen mener det virkelig.
»Vi er blevet nødt til at sælge vores hus og ofre hele vores fundament for at få råd til at få en familie. Og selvom vi har gode job, har vi ikke en rød reje tilbage efter at have kæmpet i fem år,« siger Kaspar Arianto.
Men de kæmper endnu. For at blive juridiske fædre til de to børn, de endelig fik efter fem år. Kæmper for at gøre deres søn til dansk statsborger ligesom hans forældre og søster – ja, de kæmper sågar for at gøre tvillingerne til officielle søskende.
Men lad os begynde ved den onsdag i 2012, hvor Lambang og Kaspar Arianto første gang mødte hinanden til badminton i Pan Idræt. De kunne med det samme mærke, at de skulle have hinanden, og ugen efter blev de kærester. Derfra gik der kun en måned, før de begyndte at tale om børn.
Som to homoseksuelle mænd vidste de godt, at det ville blive en noget større udfordring for dem at få ønskebarnet.
Så da de blev gift i 2015, frabad de sig gaver og ønskede sig i stedet penge til at finansiere drømmen.
»Vi vidste ikke, hvordan vi skulle blive forældre, men vi vidste, at det ville blive dyrt uanset hvad, og så kunne alle gæsterne samtidig få lov at blive en lille del af vores familie,« siger Kaspar Arianto.
I begyndelsen havde de talt om at lave en regnbuefamilie. Lambangs nære veninde havde samme drøm, og de nåede også langt i processen, før veninden måtte erkende, at hun havde mødt en skøn kvinde, som hun ville have sine egne børn med.
I stedet vendte parret opmærksomhed mod adoption. Ifølge dansk lov har homoseksuelle par kunnet adoptere siden 2010. Men dansk lov gælder som bekendt ikke uden for landets grænser. Og i de lande, som traditionelt bortadopterer børn til Danmark, står homoseksuelle par ikke højest på ønskelisten.
»Der er meget få lande, der vil bortadoptere til homoseksuelle, fordi de ser os som andenrangsforældre. Og det gør altså noget ved én, at man føler sig fravalgt på sin seksualitet i forvejen. Så tænker man: 'I skal kraftedeme ikke fortælle os, at vi ikke er gode nok til at være forældre'. Og så fik vi ideen om surrogasi,« siger Kaspar Arianto.
Han bryder sig ikke om at bruge det mere udbredte ord 'rugemor'.
Det har sådan en negativ klang, synes parret. Og så lyder det, som om hun er barnets mor.
Det er hun ikke. Sådan føler hun det heller ikke selv. Amerikanske Lindsay har sin egen lykkelige kernefamilie med mand og tre børn.
Hun er i slutningen af 20erne og besluttede sig for at blive rugemor – eller 'carrier', som det hedder i USA, hvor det er ganske udbredt – fordi hun havde haft så nemt ved at blive gravid, så hvorfor ikke hjælpe andre, der kæmper mere med det?
Efter det, som Kaspar og Lambang med et smil kalder 'verdens vildeste første date' med både hende og hendes mand, fandt de ud af, at de havde en masse tilfælles.
De var på bølgelængde i forhold til store ting som abort og risiko for Downs syndrom, men klikkede også på det venskabelige plan. Så Kaspar og Lambang tøvede ikke med at sige ja til at starte et samarbejde. Heldigvis gjorde Lindsay og hendes mand det samme, og så kunne jagten på en ægdonor gå ind.
Men rent juridisk har tvillingerne kun to forældre: Kaspar og Lambang.
Eller sådan troede de, det ville være. Men faktisk er Lambang slet ikke officielt far til datteren Java. Og på papiret er Kaspar Ikke far til sin søn Atlas.
»Vi kan ikke blive registreret som forældre begge to. Får to kvinder børn, er der en medmor-lov, så den ene er mor, og den anden er medmor. Men der findes ikke en medfar-lov. Så vi er registret som to enlige fædre med ét barn hver, som bor sammen som en familie. Det, synes vi ikke, er okay,« siger Kaspar Arianto.
Men når det deles op på den måde, skyldes det, at de – rent biologisk i hvert fald – ér far til hver deres barn.
»Vi befrugtede hver et æg fra vores ægdonor, som derefter blev sat op samtidig. Så børnene er født som tvillinger, men jeg er far til Java, og Lambang er far til Atlas. Det er blandt andet derfor, Atlas er et halvt hoved højere og en smule mørkere i huden,« siger Kaspar Arianto.
»Men vi siger ikke 'hans barn og mit barn' – det er vores børn. Ligesom hvis en mand med dårlig sædkvalitet i et heteroseksuelt forhold havde benyttet sig af en sæddonor. Så er det jo stadig hans barn.«
Men det er den danske lovgivning altså ikke enig i. Derfor havde fædrene ikke ret til barsel, men kunne holde to ugers fædreorlov hver, da børnene kom til verden. De kunne ikke søge om søskendeplads i vuggestuen, fordi tvillingerne ikke er registreret som søskende nogen steder.
Der var desuden også et andet problem.
Lambang Arianto er født i Danmark af indonesiske forældre. Og da han havde permanent opholdstilladelse, så han aldrig nogen grund til at søge om dansk statsborgerskab, før han og Kaspar begyndte at tale om at stifte familie.
Desværre forhalede Udlændingestyrelsen sagsbehandlingen fra 10 til 22 måneder, så Lambang Arianto nåede kun at komme på lovforslag til statsborgerskab inden fødslen – men det var intet problem, fik han at vide. Det ville hans børn også komme.
Men – skulle det vise sig – ikke, når de var blevet født uden for Danmark.
Da Java officielt er danske Kaspar Ariantos datter, betyder det ikke noget for hende, så både hun og hendes fædre er danske statsborgere – men hendes tvillingebror, Atlas, er amerikansk statsborger med dansk opholdstilladelse.
Når han bliver 18, kan han søge om dansk statsborgerskab.
Allerede efter fødslen i USA skulle begge børn dog familiesammenføres med deres fædre. Og den slags tager tid. Derfor kunne de hverken få cpr-nummer, sundhedsplejerske, vaccinationer eller lægehjælp lige med det samme.
Derfor måtte Java indlægges med et nød-cpr-nummer, da hun fik meningitis i en alder af fire uger.
»At have et sygt barn, mens man kæmper for hendes rettigheder, er det hårdeste, der er sket i mit liv. At sidde og kigge på sin datter og tænke: 'Hvorfor er hun uønsket i det her land?'« siger Lambang Arianto.
»Men vi vælger at gå ind i det her med et positivt sind,« tilføjer Kaspar Arianto.
»Det lykkedes os at blive forældre, og der er ikke nogen, der kommer og tager børnene fra os. Men man kan blive utrolig harm over at bidrage til et samfund, hvor vi betaler skat, udfører frivilligt arbejde og giver tilbage til samfundet, men ikke får den hjælp, vi har brug for.«
»Det kan godt være, at nogen synes, bøsser ikke skal have børn, og at vi har gjort det på en forkert måde, men lad det ikke gå ud over børnene.«
Parret har nu fået lavet børnetestamente.
»Ellers ville Java gå til mine forældre før min mand, hvis jeg gik bort. Det er helt vanvittigt, og det er enormt sårbart at være i,« siger Kaspar Arianto.
Sammen med sin mand håber han, at der en dag kommer en medfar-lov, så ingen skal igennem det samme, som de har været igennem.
Eller – endnu bedre – mulighed for at stifte familie gennem surrogasi i Danmark under samme ordnede forhold som i USA, hvor processen er godkendt sundhedsmyndighederne.
»Og så håber vi, at vi med 'Sommerdrømme' kan vise en kernefamilie, der er fuldstændig lige som alle andre familier. Det er faktisk underordnet, at vi er to mænd. Godt forældreskab er ikke kønnet.«
'Sommerdrømme' kan fortsat ses på TV 2 Play.
