»Vi tror, at omsorg er alt. Og at det kun er mor, der kan give den. Men fædre kan noget mere, som vi har glemt at sætte pris på.«
Ordene er Lone Franks. Hun er videnskabsjournalist på Weekendavisen og forfatter til flere bøger – senest ‘Størst af alt’, hvor hun har sat sig for at undersøge kærlighedens natur.
Under researchen til sin bog har hun læst et hav af både ny og gammel forskning i blandt andet adfærdspsykologi og tilknytningsforskning.
Den første kærlighed oplever vi, når vi som spæde lægges op på mors bryst eller i fars favn.

Selv om der ofte er to forældre i et barns liv, er relationen mellem mor og det lille barn den, som forskerne traditionelt har brugt mest energi på at undersøge. Det har ført til den misforståelse, at mødre er bedre til at tage sig af børn end deres fædre.
»Til trods for at man i ligestillingens navn begyndte at forvente, at mænd tager halvdelen af børnearbejdet på sig i familien, har forskningen stadig opereret med en antagelse om, at tilknytning og forældreomsorg er instinktiv hos kvinder, men tillært hos mænd,« skriver hun i sin bog.
En række nyere observationsstudier beviser, at far er lige så god som mor til selve omsorgsopgaven – hvis han får lov.
Den israelske psykolog Ruth Feldman har forsket i biologien bag kærlighedens bånd og mener, at mænd er præcis lige så gode til omsorg som kvinder – og så kan de endda 'noget ekstra'. Mødre er gode til at sikre børn en tryg tilknytning, mens fædre er gode til at få barnet til at føle sig tryg i verden.
Lone Frank udtrykker det sådan her:
»Mor er omsorg og vat. Men vi er ved at glemme det, som fædre evolutionært har været gode til. Nemlig at lære børn at klare udfordringer, at regulere følelser og at omgås andre mennesker.«
Hun trækker et tænkt eksempel frem, som mange nok kan genkende fra legepladsen:
»Forestil dig et lille barn, der falder. Er det en mor, der ser det, drøner hun derhen – og ungen skriger. Er det far, der ser det, siger han 'op igen' – og ungen skriger ikke.«
»Fædre er bedre til at indøve robusthed og evnen til at gå ud i livet.«
Ifølge hende viser nyere studier, at 'jo mere børn har været omkring deres fædre som små, desto bedre er de til at løse konflikter'.
Forklaringen, siger Lone Frank, skyldes:
»Fædre griber helt naturligt opdragelse an på en anden måde end mor.«
Nyere adfærdsforskning viser, at mens mor bruger mest tid sammen med børnene – op til dobbelt så meget som fædrene – så bruger fædrene konsekvent mere tid på at lege med deres børn.
I sit eget barndomshjem mødte Lone Frank to forskellige former for kærlighed fra sin mor og fra sin far.
»Begge mine forældre viste mig meget stor kærlighed. Det er jeg taknemmelig for.«
Men hendes far viste sin kærlighed gennem leg – og læring. Uanset om det var akrobatik, skole eller noget tredje, de legede, så handlede det om at klæde hende på til det liv, der ventede.
Biologisk er der forskel på kønnene, og det påvirker den måde, forældrene opdrager deres afkom på. For kvinder er det vigtigste at være en del af fællesskabet. For mænd er det vigtigst at klare sig bedst.
»Derfor tror jeg, at fædres opdragelsesmetode kan være god – særligt for mange piger.«

»Min far gav mig meget med i forhold til, hvordan andre ser på mig: 'Det er ligegyldigt, hvad de andre synes. Du skal gøre, som du selv synes,' sagde han.«
Det har givet hende en sikkerhed, som hun gennem hele sit 53-årige liv har hvilet i.
»Jeg er ikke bange for, at folk hader mig. Det er en styrke, min far har givet mig med.«
Men det kan være svært for fædrene at få plads.
»Mor holder børnene meget tæt til sig. Kvinderne tager al barselsorloven selv og omklamrer de små børn,« siger Lone Frank.
Sjældent oplever hun, at mødrene synes, at 'hvad fatter gør altid, er det rigtige'. Tværtimod bliver han eksempelvis irettesat for 'ikke at give den lille det rigtige tøj på'.
»Mødrene vil gerne gøre deres mænd til det samme som sig selv. Men det er ikke en god ide. For så bliver der to mødre.«
Lone Frank synes, at kvinderne skal slappe af og lade far komme til, og hun er ikke i tvivl om, at børnene ville have godt af det.
»Nyere studier viser, at mens mødre relativt fokuserer på at være en sikker havn for deres små børn, sigter fædrene omvendt mere på at stimulere børnene til at gå ud og opdage verden omkring sig,« skriver Lone Frank.