Først sortnede det for 11-årige Elias' øjne, så begyndte hans ben at ryste, og til sidst kastede han op.
»Du skaber dig,« var pædagogernes svar til den lille dreng. Alligevel lå han få timer senere på operationsbordet med blødninger i hjernen. En time eller to fra at blive hjernedød og miste livet.
»Han sagde til de voksne, at de skulle ringe efter hjælp to gange, men de hørte ikke på ham. Hvis han ikke havde kastet op, så havde pædagogerne ikke gjort noget, og så havde vi ikke haft vores søn i dag.«
Det fortæller Elias' mor, Jeanet Krohn-Rasmussen, som stadig er ramt af en lavine af følelser.
Chokket har lagt sig, og nu føler hun mest af alt vrede over det svigt, som hun mener, skolen er skyld i.
Søborg Skole onsdag 24. april
Det hele bliver pludselig sløret for øjnene af Elias, da han er på vej til toilettet. Han falder om på gulvet, og to piger fra 6. klasse løber med det samme ud og henter en voksen.
'Han var meget forvirret og svimmel,' fortæller en af pædagogerne på skolen senere i en sms til Jeanet Krohn-Rasmussen. B.T har set sms'en.
Elias får noget vand, og pædagogerne placerer ham i en sækkepude, hvor han falder i søvn.
Alle børnene fra specialklassen skal ud og spille tennis i løbet af eftermiddagen, og Elias tager med, selvom han stadig har ondt i hovedet, og benene ryster under ham.
Alligevel spiller Elias med i en tenniskamp, indtil han pludselig mærker noget i hovedet. Han sætter sig skrigende ned, krøller sig sammen og tager sig til hovedet.
»Han siger til de voksne: 'Ring 112, det siger 'kluk' inde i mit hoved',« siger Jeanet Krohn-Rasmussen, der har fået hændelsen genfortalt af sin søn.
»De voksne svarer ham, at han skal sætte sig ud på sidelinjen, slappe af, tage sig sammen og lade være med at være pjevset, fordi han har tabt i tennis.«
Men Elias har det så dårligt, at han kaster op, og pædagogerne beslutter at kontakte hans far.
»De siger, at Elias er umulig, fordi han har tabt et spil tennis. De siger, at han ikke gider gå og har hovedpine. Jeg spørger, om jeg skal hente ham, og det mener de, at jeg skal. Ikke fordi han er syg eller dårlig, men fordi de opfatter ham som umulig,« fortæller Elias' far, Benjamin Heede.
Da han ankommer til skolen, kan han med det samme se, at der er noget galt med hans søn.
»En pædagog siger, at Elias er dårlig, og jeg skal tage ham hjem og give ham en saltkiks. Havde jeg gjort det, så var han nok ikke vågnet op igen.«
På det tidspunkt vidste ingen, at Elias' helbred kun ville blive forværret time for time.
I bilen kaster Elias igen op og bliver mere 'underlig' i hovedet. Benjamin Heede ringer med det samme til 1813 og kører til lægen, som henviser dem til akutmodtagelsen, selvom det tyder på kun at være migræne.
På Herlev Hospital fortæller Elias sin far og lægerne, at han tidligere på dagen er besvimet på skolen.
Det havde skolen ikke fortalt Benjamin Heede.
Ambulance med udrykning
På Herlev Hospital kaster Elias igen op. Han skal MR-scannes, får tjekket ilten i sit blod og taget temperaturen, som kun viser 34,8, hvilket undrer lægerne.
»Før jeg tager af sted mod hospitalet, ringer Benjamin igen. Han siger grædende til mig, at han sidder i en ambulance, og jeg i stedet skal møde ham på Rigshospitalet. Elias har en blødning i hjernen,« fortæller Jeanet Krohn-Rasmussen.
Det er for mange informationer på for kort tid for Jeanet.
Har Elias været besvimet i skolen? Man får ikke bare en blødning i hjernen. Hun kan ikke finde hoved eller hale i, hvad der er sket med hendes søn.
»Jeg får min mor til køre bilen til Rigshospitalet, da jeg ikke skal køre i den tilstand. Jeg risikerer at køre alt for hurtigt.«
På Lyngbymotorvejen bliver de overhalet af en ambulance og lægebil i udrykning. Det er Elias og hans far.
»Da jeg når frem til traumecentret, ligger Elias allerede i scanneren. Jeg får lov til at gå hen til ham. Han er iskold, øjnene er lukkede, og han reagerer næsten ikke. Han er næsten bevidstløs.«
I venteværelset sidder Elias' forældre med kitler på og venter, da lægen kommer ud.
Han viser dem billeder af den store blødning, som Elias har i hjernen.
»Han siger, at de skal åbne hans kranium og suge blodet ud. Alt går så hurtigt,« siger Jeanet Krohn-Rasmussen.
Der går en time. Måske flere.
»Vi har alle de følelser og tanker, som man kan have. Vi er kede af det, vrede og forvirrede. Det var aldrig min tanke, at mit barn kunne dø,« siger Jeanet Krohn-Rasmussen.
Efter operationen forklarer lægerne, at Elias er heldig. Han bliver ikke handicappet eller får varige mén.
»De fortæller os, at hvis bare der var gået en time eller to mere, så havde vi haft en hjernedød eller død søn.«
Lægerne har næsten suget en halv liter blod ud hovedet på Elias, og de fortæller, at han formentlig har været udsat for en ulykke og fået et slag, som svarer til at falde på cykel og slå hoved ned i en kantsten.
'Han kommer aldrig tilbage til den skole'
Jeanet Krohn-Rasmussen har mange spørgsmål, som hun mangler svar på. Nu, en uge senere, er de stadig ikke besvarede.
»Jeg kan ikke forstå, at der ikke er blevet reageret tidligere, eller vi som forældre ikke er blevet informeret med det samme. Min søn besvimede. Jeg bliver dybt chokeret og vred, for der har i hvert fald været én faglært voksen person med mit barn hele dagen.«
I sms-beskeder til Elias forældre forklarer en pædagog og to pædagogmedhjælpere, at de ikke vidste, Elias var besvimet den dag. De kunne heller ikke mærke på ham, hvor slemt det stod til.
Det er dog ikke det indtryk, som Jeanet Krohn-Rasmussen sidder tilbage med. Hendes søn, der er ekstra sensitiv og går i specialklasse, har tidligere klaget over, at de voksne på skolen aldrig hører på ham eller vil hjælpe ham. Et problem, som de har haft flere møder om.
»Det gør mig vred. Vi står med et barn, der har haft en blødning i hjernen, som igen ikke er blevet hørt af sine lærere, men ledelsens svar er, at de to ting ikke nødvendigvis hører sammen.«
I en besked til forældre på skolen informerer leder på Søborg Skole Johan Rønne om hændelsen og forklarer, at han er i dialog med barnets forældre. Det kan Elias forældre dog ikke genkende. De har intet hørt.
»Hvad er det, der sker? Hvorfor får vi ikke støtte eller opbakning fra skolen? Der er klare krise- og omsorgsplaner, men dem har de ikke taget i brug. Det er forkasteligt, at der ikke er nogen, der handler eller ringer, når et barn besvimer. Han har rendt rundt med en hjerneblødning i fire timer på skolen,« siger Benjamin Heede.
Konsekvensen er nu, at han har meldt skolen til politiet. Politiet bekræfter, at det har modtaget en anmeldelse, uden dog at ville kommentere ydeligere.
Jeanet Krohn-Rasmussen har besluttet, at Elias ikke skal tilbage til den skole igen.
B.T. har i løbet af torsdagen været i kontakt med Søborg Skole tre gange. Skolelederen er dog ikke vendt tilbage på henvendelserne.
