»Du vil mærke, at jeg hiver lidt, men det gør ikke så ondt,« siger sygeplejersken.
Elias sætter sig på hospitalssengen på Rigshospitalet og tager kasketten af. Det 23 centimer lange ar efter operationen er lokalbedøvet hjemmefra. Det første sting bliver hurtigt fjernet. Det andet kilder lidt, men det tredje er ubehageligt.
»Av. Det gjorde ondt,« siger han og suger luft ind mellem de sammenbidte tænder. »Kommer der plaster på såret?«
Selvom Elias kun er 11 år, vil han ikke holde sine mor eller far i hånden, mens de mange sting langsomt bliver fjernet.
Han har den sidste uge været igennem det, som var meget værre og gjorde mere ondt.
Ni dage tidligere blev han akut opereret for en hjørneblødning i højre side af hovedet. Lægerne fjernede akurat og tidsnok en halv liter blod fra Elias' kranie. Havde der gået en time eller to mere, var han i bedste fald blevet hjernedød. I værste fald havde han mistet livet.
Det fortalte lægerne hans to forældre, Jeanet Krohn-Rasmussen og Benjamin Heede. De ved dog ikke, om Elias er klar til selv at høre, hvor tæt på han faktisk var på døden den aften.
Det vigtigste er, at de med ro i kroppen i dag kan kramme deres 'stærke lille viking' af en søn, som tager gensynet med hospitalet med et smil.
Anderledes forholder det sig med deres tiltro til Søborg Skole, hvor Elias går i en specialklasse.
»Han har bedt om en ambulance, han har bedt om at komme hjem. Vi er mennesker, og vi kan fejle, men der er sket mange fejl på de timer, som der kunne være rettet op på mange gange. Jeg stoler ikke på, at de varetager mit barn på den her skole,« forklarer Jeanet Krohn-Rasmussen.
Hun bærer stadig følelserne uden på tøjet og krammer med tårer i øjnene sin søn, hver gang samtalen handler om, hvor galt det kunne være gået. Som mor er hun lettet, men også vred.
For i timerne op til, at hendes søn lå på operationsbordet, havde han vist flere ildevarslende symptomer.
Først sortnede det for øjnene, benene rystede, og derefter besvimede han. Hovedet gjorde ondt, og senere brækkede han sig flere gange. Pædagogerne sagde ifølge Elias, at han bare skabte sig og var pjevset.
Da klassen spillede tennis i løbet af eftermiddagen, fik han det så dårligt, at han krøllede sig sammen på banen. Han kunne høre en smertefuld 'klik'-lyd inde højre side af sit hoved, og i dag husker han stadig den smerte, han mærkede i de sekunder.
»Jeg beder dem (pædagogerne, red.) om at ringe til min far og ringe 112, for jeg har aldrig følt så kraftige smerter før.«
Lyttede de til dig?
»Nej, det synes jeg ikke, de gjorde. De sagde bare: 'Elias, slap nu bare af',« gengiver han.
Elias fortæller, at pædagogerne mistænker ham for at være en dårlig taber.
De mange advarelseslamper burde skolen havde reageret på langt hurtigere, mener Elias' forældre. Deres største undren går på, hvorfor pædagogerne ikke fortalte, at deres søn havde brækket sig, da han blev hentet på skolen.
»Det er forkasteligt, at der ikke er nogen, der handler eller ringer, når et barn besvimer. Han har rendt rundt med en hjerneblødning i fire timer på skolen,« sagde Benjamin Heede, da B.T. talte med ham første gang.
Dagen efter Elias onsdag 24. april fik konstateret den store blodsamling i hjernen, tog hans mor ned til skolen med et foto af Elias efter operation for at mødes med ledelsen. Spørgsmålene, som hun havde forberedt, var mange.
»Hvordan har Elias pådraget sig en skade på hovedet, der har givet ham en hjerneblødning?«
»Hvorfor handler pædagogerne ikke på, at Elias er besvimet? Og hvorfor bliver vi som forældre ikke informeret om det?«
Siden da har Jeanet Krohn-Rasmussen og Benjamin Heede ikke personligt hørt fra skolen eller kommunen.
»Det virker, som om vi ikke bliver taget seriøst,« siger Jeanet Krohn-Rasmussen.
»Det er underlig for mig som almindeligt menneske og mor, at jeg ikke hører et 'det er vi godt nok kede af. Hvad har du brug for fra os - er han okay?' At de sender noget eller gør noget. Der er bare stilhed.«
Til B.T. oplyser Søborg Skole, at al kommunikation skal gå gennem Gladsaxe Kommune, hvor Claus Wachmann, formand for Børne- og Undervisningsudvalget, ikke kan i detaljer med sagen, da den er politianmeldt. Han oplyser dog, at de er i kontakt med familien. På Forældreintra, Facebook og på SMS har kommunen desuden givet en skriftlig kommentar om den redegørelse, de har lavet.
'Med den viden, vi har, ser vi ingen grund til at betvivle de vurderinger og handlinger, som medarbejderne har foretaget i situationen,' udtaler Michael Mariendal, skolechef i Gladsaxe Kommune.
Elias' forældre har politianmeldt skolen, fordi de mener, at deres søn er blevet udsat for et alvorligt svigt.
De leder også efter et nyt sted, hvor deres søn kan fortsætte sin skolegang. For Elias tør ikke vende tilbage.
Hvordan ville du have det med at vende tilbage til din skole?
»Det ville jeg ikke have det rart med. Hvis jeg nu besvimer igen, og de voksne ikke fortæller noget, så gider jeg det ikke. Jeg er bange for, at det sker igen, og de stadig ikke gør noget som helst,« fortæller Elias.
