Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.
Allerede abonnement?
Vil du lytte til artiklen?
Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.
Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket 'Tillad alle'
Risiko for hjertestop, hjerneblødninger og skader på skjoldbruskkirtlen
Konsekvenserne kan være fatale ved indtagelse af en række farlige kosttilskud, som et dansk onlinefirma hensynsløst forhandler.
Fødevarestyrelsen advarer nu forbrugerne mod 57 farlige kosttilskud, som er til salg på hjemmesiden www.ironyou.dk.
Virksomheden sælger blandt andet kosttilskuddet Angel Dust, som indeholder det farlige kemiske stof 1,3-dimethylamylamin (DMAA), der kan give både hjertestop og hjerneblødninger.
Virksomheden sælger også 27 sundhedsskadelige kosttilskud med planteingrediensen Withania somnifera, også kendt under navnet Ashwagandha.
Planteingrediensen kan gøre skade på skjoldbruskkirtlens funktion, lyder det.
Hjemmesiden forhandler endvidere 26 sundhedsskadelige kosttilskud, som indeholder planteingrediensen Tribulus terrestris, som blandt andet kan give alvorlige skader på leveren.
Yderligere forhandler www.ironyou.dk tre sundhedsskadelige kosttilskud med stoffet Huperzin A, som blandt andet kan påvirke centralnervesystemet, give akutte muskelrystelser og inkontinens (ufrivillig vandladning, red.)
Fødevarestyrelsen opfordrer forbrugere, som har købt kosttilskud på ironyou.dk, til at kassere dem, hvis de indeholder nogle af de nævnte kemiske stoffer og planteingredienser.
Fødevarestyrelsen anbefaler desuden forbrugerne til altid at søge grundig information om et kosttilskud, inden de køber kosttilskud på nettet.