En ny rapport fra FN er landet, og opløftende nyheder skal man lede længe efter, men de er der – på en måde.

I FN-rapporten, som udkom 17. september, lyder en del af konklusionen, at vores planet kan se frem mod en temperaturstigning på 2,7 grader i 2030.

Og det er en voldsom stigning.

For det vil betyde, at vi blandt andet vil se flere naturbrande, oversvømmelser og tornadoer, som vi har set meget af denne sommer, i fremtiden.

Men det vil også have voldsomme konsekvenser for dyre- og planteliv, som vil dø ud i hobetal, der bare vil forstærke naturkatastroferne omfang, som i sidste ende vil gøre det svært at være menneske på denne planet.

Derfor skal der handles, og der skal handles med det samme:

»Rapporten er klar: Med ambitiøse klimahandlinger kan vi undgå de værste konsekvenser af klimaforandringerne, men kun hvis alle nationer handler sammen,« siger Alok Sharma, der er formand for COP26 (FNs konference om klimaændringer i 2021, red.), til CNN.

Ifølge rapporten mener flere forskere, at det er nødvendigt at skære mængden af drivhusgasser med 45 procent inden 2030. Det vil betyde, at planetens temperaturstigning skal være under 1,5 grader.

Sådan så det ud, da Tyskland oplevede massive oversvømmelser denne sommer (Photo by Christof STACHE / AFP)
Sådan så det ud, da Tyskland oplevede massive oversvømmelser denne sommer (Photo by Christof STACHE / AFP) Foto: CHRISTOF STACHE
Vis mere

Lige nu er temperaturen omkring 1,2 grader. Alle temperaturerne er i øvrigt sammenlignet med temperaturer før den industrielle revolution omkring år 1850-1900.

Hvis udledningen sker i samme stil som nu, vil den stige med 16 procent sammenlignet med udledningen af drivhusgasser i 2010. Og det er her vores alle sammens planet vil ende med at blive 2,7 gradere varmere i 2030.

Men selvom rapporten ikke ligefrem er opløftende læsning, er klimaminister Dan Jørgensen (S) overbevist om, at der stadig er noget at kæmpe for:

»At rapporten kommer nu, er selvsagt ikke tilfældigt. Det er for at lægge massivt pres på de lande, der endnu ikke gør nok. Og det er positivt, for hvis ikke flere øger deres indsats, kan konsekvenserne blive katastrofale,« siger ministeren til DR.