Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Fugleklatterne ætser sig ind i bilerne og trænger ind i både terrasse og vasketøj, nattesøvnen forstyrres af fugleskrig, og i dagtimerne er det umuligt at sidde med åbne vinduer.

Flere steder i landet er danskerne plaget af store rågekolonier, der i flere tilfælde er næsten umulige at komme af med.

»Det er en sand plage,« siger Kim Quist Andersen, der sammen med sin kone Tinne bor tæt på et vandløb omringet af store træer i Kgs. Tidsted ved Nørager.

Rågerne bygger reder i træerne i løbet af foråret og forsvinder ikke, før sommeren er forbi.

»Vi holder af at have naturen tæt på os, men det her er ulideligt. Vi kan ikke sidde på vores terrasse for larmen, vi kan ikke tørre vores tøj, uden det bliver dækket af fuglelort, og så er det jo næsten umuligt at sælge et hus i vores område. Ingen vil bo i det her,« siger Kim Quist Andersen og uddyber, at han ikke selv har planer om at sælge huset.

Du tænker måske: Hvorfor får de ikke bare skudt rågerne?

Men her render vi ind i endnu et problem. Rågen er nemlig fredet efter jagtlovgivningen. Fredningen gælder både æg og yngel. Samtidig må man ikke mellem 1. februar og 31. juli fælde de træer, rågerne har lavet rede i.

Der er et lille vindue mellem 1. maj og 15. juni, hvor man gerne må skyde dem med tilladelse fra Naturstyrelsen. Men det gælder kun rågeungerne, som for at de kan skydes, skal have forladt reden og sidde på træets grene.

I 2021 skød en jæger 83 rågeunger i området, hvor Kim Quist Andersen bor. I år får han også bestanden reguleret, samtidig med at han er begyndt at fælde nogle af sine træer i den tilladte periode.

»Men de er her jo stadig. Jægeren har sagt til mig: 'Du slipper aldrig af med de råger',« siger han.

Et andet sted i Danmark, mere bestemt Dronningmølle ved Munkerup, bor Allan Barri Nielsen.

Du har nok gættet det, men han og hans naboer er også meget plaget af råger.

»De larmer fra tidlig morgen til sen aften. Det generer min kone så meget, at hun ikke kan sove,« siger han og fortsætter:

»Klatterne indeholder jo syre, så de ødelægger biler, havemøbler og alt andet, de lander på. Vi kan heller ikke tørre tøj ude.«

Nogle gange er klatterne lige så store som en barnehånd, forklarer Allan Barri Nielsen.

Et tredje sted – i Gilleleje – bor Marianne Scheufens. Hun er så heldig, at der er få reder i det område, hvor hendes hus ligger, men lidt længere inde i byen, ved Gilleleje Hallen, er man også plaget af rågerne.

»De skriger og skider ikke ude ved mig, men både ved hallen og flere andre steder både skider og skriger de overalt,« siger hun.

Og samme historie kunne du for noget tid siden læse om Carl Nielsen-skolen i Årslev på Fyn, hvor nogle af rågerne endda har forsøgt at angribe eleverne, da de opholdt sig i skolegården til udendørsundervisning.

Sandor Hestbæk Markus er vildtkonsulent hos Naturstyrelsen, hvor man kan søge om at få lov til at regulere rågekolonier – noget, der er gjort i alle de fire beskrevne tilfælde. Han forklarer, at der er to mulige kriterier for, at man kan få lov til at regulere rågeungerne.

»Det ene er, hvis det udgør en gene for folk, der bor maks. 200 meter fra kolonien. Eller hvis koloniernes tilstedeværelse er sundhedsskadelig på nogen måde,« siger han og fortsætter:

»Det andet er markskader. Hvis landmænd oplever, at rågerne piller de nysåede marker op eller laver skader på ikkehøstede afgrøder.«

Rågerne er fredet på baggrund af et fuglebeskyttelsesdirektiv fra EU, og det er derfor, man for eksempel ikke må skyde voksne råger.

Andre læser også