Flere og flere odenseanere tager selv kontakt til alkoholbehandlingen i Odense Kommune, hvis de er pårørende til en der drikker lidt for meget.
Sådan lyder det fra mangeårige afdelingsleder af alkoholbehandlingen i Odense Kommune, Elisabeth Jessen.
Og det giver god mening. For de fleste odenseanere kender ifølge hende mindst én, der har et overforbrug af alkohol.
»Det virker til, at det er afstigmatiseret lidt. Vi oplever i hvert fald en klar stigning i antallet af pårørende, der ringer til os,« siger Elisabeth Jessen og tilføjer:
»Det er super godt for den pårørende, som vi også har tilbud til, og så hjælper det også ofte med at få den drikkende hurtigere i behandling«.
Hun oplever dog ikke en overordnet stigning i antallet af borgere, der går i behandling i kommunens gratis behandlingstilbud.
De seneste tal fra Sundhedsstyrelsen, der er fra 2017, viser at 17 procent af odenseanerne drikker mere alkohol end Sundhedsstyrelsens lavrisikogrænse, der lyder på syv genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd.
»Mange af dem, vi har i behandling nu, er fra efterkrigsgenerationen. De har været vant til gode tider og rødvin i weekenden. Nu går de på pension, og så har weekenderne det med at blive lidt længere,« fortæller afdelingslederen.
Men et usundt forhold til alkohol er ikke forbeholdt pensionister:
»Alle kan komme til at drikke for meget, ligesom nogle spiser for meget eller ryger for meget. Og i den kultur vi har, er der jo høje forventninger om, at man skal drikke, og man ved jo aldrig før man begynder, om man er typen, som alkoholen rammer,« forklarer Elisabeth Jessen.
Ifølge hende er der mange, der stadig ikke ved, at Odense Kommune har et gratis og anonymt tilbud til borgere, der drikker.
Derfor er de fleste af alkoholbehandlingens ansatte i denne uge ude og sprede budskabet rundt omkring i Odense. Blandt andet på Flakhaven i midten af byen.
Uge 40 er nemlig foreningen Alkohol og Samfunds national kampagneuge, der skal nedbryde tabuer om alkoholproblemer og -behandling og få flere danskere til at søge hjælp.
»Vi vil gerne vise os frem og sikre os, at folk ikke tror, at vi sidder med horn i panden i en kælder. Vi viser dem, der går i behandling en masse respekt, og faktisk er det sådan, at mange møder stor respekt fra deres omgangskreds, når de går i behandling,« fortæller Elisabeth Jessen.
