Vaccine, blodpropper, lavt antal blodplader og dødsfald.

Det er et sygdomsbillede, som den dansk Lægemiddelstyrelsen betegner som »et klinisk usædvanligt tilfælde«, og så er det en af grunde til, at flere lande har sat AstraZeneca i bero.

Bare ikke vores svenske naboer eller vaccinens oprindelsesland Storbritannien.

For trods flere lande der melder om ens sygdomsbilleder og formodet dødsfald efter vaccination med AstraZeneca, så vurderer den svenske lægemiddelstyrelse, Medicinsk Agentur, ikke, at der er grund til bekymring:

»Vi har endnu ikke set nogen data, der tyder på, at det er en årsagssammenhæng,« siger Karl-Mikael Kälkner, der er sikkerhedsekspert til SVT.

I Danmark, Italien, Norge, Tyskland, Frankrig og en række andre lande har man dog indført et sikkerhedsprincip og derfor valgt at sætte brugen af vaccinen i bero.

Men i vaccinens hjemland finder man en helt anden opbakning.

Premierminister Boris Johnson har nemlig givet sin entydige opbakning til AstraZeneca-vaccinen, da han blev spurgt direkte til den:

»Ja, det kan jeg. I MHRA (Medicines and Healthcare products Regulatory Agency) har vi en af ​​de hårdeste og mest erfarne regulatorer i verden.«

»De ser slet ingen grund til at afbryde vaccinationsprogrammet ... for nogen af ​​de vacciner, som vi i øjeblikket bruger,« sagde Boris Johnson ifølge Reuters.

Mandag er det kommet frem, at en kvindelig sygeplejerske i Norge er død efter blodpropper og lavt antal blodplader, altså samme sygdomsbillede som satte AstraZeneca i bero i Danmark.

Det får dog ikke Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) til at anbefale landende, at stoppe med at bruge vaccinen.

De skriver i en pressemeddelelse:

»EMA holder fast i sin betragtning om, at fordelene ved AstraZenecas vaccine i forhold til at undgå coronasmitte – og smittens medfølgende risiko for indlæggelser og dødsfald – opvejer risiciene ved bivirkninger,« lyder det.

I Danmark har omkring 140.000 fået et stik med AstraZeneca vaccinen.

Lægemiddelstyrelsen har mandag sendt besked ud til alle, der har modtaget vaccinen indenfor de sidste 14 dage, hvor der er beskrevet en række symptomer, som de skal være opmærksomme på.