»Jeg tror, at vi fremadrettet kommer til at bruge mange kræfter på at holde epidemien nede, men jeg håber, at folk får øjnene op for, at vi har brug for det solidariske samfund i fremtiden.«
Sådan lyder det fra formand for Lungeforeningen Torben Mogensen.
Han er en ud af fire eksperter, som B.T. har bedt om at give et bud på, hvordan fremtiden vil se ud med covid-19 i vores hverdag.
Anledningen: I denne uge var det et halvt år siden, at WHO erklærede coronapandemien for international sundhedskrise.
Kun fem gange tidligere er det sket: ved svineinfluenza, polio, zikavirus og to gange under udbrud af ebola i Afrika.
Men covid-19 er og bliver den hidtil mest alvorlige, meddelte WHO.
Når Torben Mogensen her et halvt år efter skal gøre status, konkluderer han, at velfærdssamfundene har klaret sig meget bedre end andre samfund:
»Fordi vi har en forståelse for, at vi hænger sammen i hele verden,« siger han.
En anden stemme, der har fyldt meget i mediebilledet det seneste halve år, er professor og overlæge ved Hvidovre Hospital Thomas Benfield.
Han forudser en fremtid, der er meget lig det, vi ser lige nu:
»Jeg tror, vi får et øget fokus på afstand og god hygiejne og indimellem nogle ekstra tiltag. Forsamlingsforbuddet vil variere alt efter, hvor meget smitte vi har – og måske skal vi bære mundbind i en periode. Vi må forvente, at der kommer nogle forandringer i kortere perioder,« siger han.
Torsdag kom det frem, at myndighederne nu anbefaler mundbind i offentlig transport i myldretiden og dermed et eksempel på, hvordan vi må tilpasse os den nye virkelighed.
Heller ikke hvis der kommer en vaccine, vil vi komme tilbage til normalen, som vi kendte den før covid-19, spår han:
»Selv hvis der kommer en vaccine næste år, så vil man gå i gang med at vaccinere de mest udsatte først. Det tager også tid at producere og distribuere, det er et kæmpe arbejde,« siger overlægen.
Den nok mest dominerende stemme under coronakrisen, direktøren for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, har både forudsigelser på den korte og på den lange bane:
»På den korte bane skal vi være opmærksomme på, at epidemien ikke er ovre. Nu kommer vi tilbage fra ferie, og om lidt står vi over for genåbningens fase fire. Vi går også ind i den kolde tid og søger inden døre. Så der er en masse faktorer, der gør, at smittetallene kan stige. Der kan vi gøre en masse for at forebygge, og vi er heldigvis bedre klædt på nu, end vi var i marts,« siger han.
»På den lange bane har vi lært en masse, der gør os bedre rustet til næste krise, som for eksempel at vi ikke længere vil løbe tør for værnemidler,« siger Brostrøm.
I Statens Serum Institut deler afdelingschef Tyra Grove Krause betragtningen om, at det er vigtigt at tage ved lære:
»Jeg håber ikke, at man glemmer truslen ved en pandemi, når det her er overstået. Det er noget, der vil komme igen i en ny form, for eksempel i form af en influenza-pandemi. Men jeg håber, at vi til den tid har et endnu stærkere beredskab, og at der vil være fokus på trusler fra infektioner fremadrettet,« siger hun.
