Er du klar på et samfundsnedbrud, hvor strømmen ryger, og mad og medicin er en mangelvare?
Det er det scenarie, man forbereder sig på i Finland lige nu.
Finland er et skridt nærmere en officiel ansøgning om NATO-medlemskab, og derfor forbereder finnerne sig på, at deres russiske nabo vil gengælde den udmelding.
Derfor har nationale finske redningsorganisationer opfordret borgere til at have forsyninger nok til hele husstanden til mindst 72 timer.
Finland frygter et cyberangreb fra Rusland, som vil resultere i, at Finlands strømforsyning bliver nedbrudt. Og netop det scenarie har en dansk kvinde forberedt sig på og ovenikøbet skrevet en bog om.
»Jeg er meget bevidst om, at jeg ikke vil opildne til kaos. Jeg har skrevet bogen, fordi jeg manglede et sted at kigge hen, hvis der opstår krise i Danmark,« forklarer Susanne Skov Diemer, der er international sikkerheds-, efterretnings- og krisespecialist.
Susanne Skov Diemer er tidligere sikkerhedskoordinator på Den Amerikanske Ambassade i København, og hun arbejder til daglig som ceo for en sikkerheds- og efterretningsvirksomhed.
Hun har skrevet bogen 'Forbered dig bedst på det værste,' hvor hun nøje forklarer, hvordan man skal håndtere en krise med blandt andet strømsvigt.
»Et cyberangreb på vores strøm er en af de ting, der relativt nemt kan sættes i stand. Det koster nærmest ingenting at lave et angreb på vores strømforsyning. Det kan koste helt ned til 50 dollar at bestille sådan et angreb,« siger Susanne Skov Diemer.
Susanne Skov Diemer forklarer i sin bog, at cyberangreb kan ske uden varsel. Under en krig kan vi se skibe, fly eller landtropper på vej.
»Men et cyberangreb kan ske på et sekund, uden at nogen har set det komme.«
Derfor har Susanne Skov Diemer et altoverskyggende råd, når man skal forberede sig på det værste.
»Mental forberedelse. Det er virkelig vigtigt med mental forberedelse.«
Susanne Skov Diemer vurderer, at mange danskere ikke har indstillet sig på, at en potentiel krise kan opstå.
»Jeg er forberedt, men er du? Mine børn ved godt, hvad de skal gøre. Jeg har, hvad jeg skal bruge, men mange mennesker vil stå tilbage magtesløse.«
»Togene kører ikke, da der ikke er strøm. MobilePay er nede. Du har ingen kontanter. Og så står du med dit armbåndsur, du må give til en fremmed for at køre dig hjem,« siger Susanne Skov Diemer.
Susanne Skov Diemer har altid kontanter på sig, der er mad i hjemmet, og hun har en klar aftale med sin familie om, hvordan de skal håndtere en eventuel krisesituation.
Men hun understreger, at den gode forberedelse på en krisesituation ikke er lig med et kammer med mad og forsyninger til flere år.
»Det, jeg lægger op til, er, at man i dagligdagen bare køber lidt mere. Man skal ikke lave et lager af mad. Køb en ekstra dåsetomat eller pose pasta, når du handler.«
Vand og medicin er dog to ting, som man ikke må gå ned på. Og så må du for alt i verden ikke gå i panik, forklarer Susanne Skov Diemer.
»Vi ved ikke, hvordan vi reagerer i en krisesituation. Det er derfor vigtigt, at vi ikke går i panik. Det er altafgørende.«
»Vi kan komme panikken til livs, hvis vi forbereder os på, at det her ikke måske kommer til at ske, men at det rent faktisk kommer til at ske,« siger Susanne Skov Diemer.
