Marianne Christensen tog alle forholdsregler med sprit, afstand og ingen håndtryk, da familien fejrede datterens 20-års fødselsdag i sidste uge.

Alligevel er 13 af gæsterne blevet konstateret smittet omkring en uge efter, skriver TV2 Nord.

Marianne Christensen fortæller til mediet, at de havde inviteret 25 gæster til festen, der blev holdt i et værksted med god plads.

Ingen havde symptomer til festen, men alligevel endte over halvdelen med at blive smittet.

»Vi var meget i tvivl, om vi skulle holde festen, men ville jo også gerne fejre vores datter, som jo kun fylder 20 år en gang. Og vi overtrådte jo ingen regler ved det.«

Det er bare så uheldigt, og jeg ville da ønske, at det ikke var tilfældet. Jeg ved godt, at nogle sikkert tænker, at vi aldrig skulle have holdt den fødselsdag, men vi er jo ikke gået imod nogle regler og love ved at gøre det«, siger Marianne Christensen til mediet.

Marianne Christensen har samtidig delt et opslag på Facebook, hvor hun minder folk om, hvor smitsom virussen kan være.

»Kan vi ikke blive enig om, at det her corona er yderst smitsomt og vældigt omfattende i den enkelte personkreds,« skriver hun på Facebook.

Andre læser også