63-årige Allan Søgaard Larsen er ikke typen, der børster et nederlag af sig og stiltiende accepterer, at andre løber med førstepræmien.
Den tidligere topchef i Falck er netop nu omdrejningspunkt i skandalen om, at Falck tilbage i 2014 hyrede kommunikationsbureauet Advice alene med det formål at ødelægge konkurrenten Bios' navn og rygte, så de tabte retten til at køre ambulance i Region Syddanmark.
En opgave som ellers havde været Falcks i hele 95 år.
Og da Allan Søgaard Larsen forsøgte at sværte en konkurrent til, var det ikke første gang.
I efteråret 2008, hvor den svenske ambulancetjeneste Samaritten vandt udbuddet om at køre ambulancer i Region Sjælland med et slagtilbud på cirka en kvart milliard, gik direktøren også dengang hårdt til værks, da han blev slået i den fri konkurrence.
Nederlaget blev for meget for Allan Søgaard Larsen, der straks greb knoglen og ringede til en af regionens socialdemokratiske frontfigurer.
Her forklarede han i skarpe vendinger, at svenskerne på ingen måde kunne leve op til kravene for ambulancekørslen for en sølle kvart milliard, og at borgernes sikkerhed i øvrigt var alvorligt truet.
Det sure opkald skabte en del uheldig omtale for Allan Søgaard Larsen, som i Jyllands-Posten i 2009 forklarede, at han 'handlede spontant'.
»Set i bagklogskabens lys var det ekstremt dårligt håndteret, fordi man åbner sig for kritik,« sagde direktøren, som dog fortsatte:
»På den anden side. Hvis du spørger 20 direktører, ville de sige, at det kunne de aldrig finde på, men i virkeligheden gør de det samme. Det skal bare ikke opdages,« sagde han nærmest profetisk til morgenavisen.
Det skal bare ikke opdages ...
De fem små ord synes i dag at være den læring, som topdirektøren - der voksede op i små kår i Vesthimmerland - tog med sig fra den sag i 2008. Budskabet havde ellers nok været 'tab og vind med samme sind', hvis sagen havde været pensum i flinkeskolen.
I 2014, hvor Falck igen tabte ordren om at køre ambulance i en dansk region, denne gang Region Syddanmark, greb direktør Allan Søgaard Larsen knoglen igen.
Men i stedet for at øse galde ud over politikerne ringede han - klog af skade - i stedet til spindoktor og kommunikationsekspert Peter Goll, som hurtigt blev ansat i Falck.
Herefter iværksatte de to et kæmpe arbejde med at opbygge en storstilet smædekampagne mod selskabet Bios, som var løbet med ordren.
De to kumpaner ville - uden at nogen rigtigt skulle opdage det - manipulere med medier, ambulancefolk, borgere og politikere, så alle mistede tilliden til Bios.
Herefter kunne Falck så igen overtage ambulancekørslen. Sådan konkluderer Konkurrencerådet i hvert fald i deres rapport af 30. januar i år.
Den konkluderer også, at Allan Søgaard Larsens kampagne er så grov, at den er en sag for bagmandspolitiet.
Falck og virksomheden har også været en hjertesag for Allan Søgaard Larsen.
Inden han blev ansat som personalechef i den nordsjællandske afdeling af Falck helt tilbage i 1990, var han for en periode lærer på en teknisk skole i Aarhus, og senere var han ansat ved Aarhus Sporveje.
Men Falck voksede ind under huden på ham. Han svorede, at hans arbejde i Falck blev det sidste job, han skulle have.
»Jeg føler, at jeg er vokset sammen med Falck - eller at Falck er vokset sammen med mig, om man vil. Og det er jo både på godt og ondt, for hvis Falck angribes i medierne, opfatter jeg det som et angreb på min egen hæderlighed,« sagde han i 2010 til Berlingske Tidende.
Udtalelsen lå ikke langt fra dem, som han året inden kom med til Jyllands-Posten. Derfor sagde han også her:
»Derfor kan jeg heller ikke have andre jobs.«
Men i 2016 stoppede det, da han blev fyret af bestyrelsen. Begrundelsen var uenigheder om strategien og dårlige resultater. Mr. Falck var strittet ud af det job, som ifølge ham selv var det eneste, han kunne have.
Det var også et job, som ikke bare hjertet men også Allan Søgaard Larsens tegnebog var knyttet til.
I 2011 gik han - sammen med sin makker i Falcks topledelse finansdirektør Morten R. Pedersen - i banken og lånte i alt cirka 200 millioner kroner, som de købte aktier i Falck for. De har i dag solgt deres aktiepost.
Prisen er ikke kendt, men i de to hovedpersoners personlige firma Liberatio var aktieposten opgjort til 572 millioner danske kroner i det seneste regnskab.
Et beløb, som de fleste gerne lige yder en ekstra indsats for. Allan Søgaard Larsen er også en mand, der kæmper med næb og kløer. Også nogle gange, hvor slaget er tabt. Det kan jo være, krigen kan vindes endnu.
B.T. har forsøgt at få en kommentar fra Allan Søgaard Larsen. Det er ikke lykkedes.
