En omstridt regel bliver fjernet og for første gang i flere måneder bliver det snart igen muligt at gå i biografen eller ned i fitnesscenteret.

Det fremgår af en ny aftale om yderligere genåbning af Danmark, som Folketingets partier med undtagelse af Nye Borgerlige er blevet enige om natten til tirsdag.

Herunder kan du fået overblik over hovedpunkterne i den nye genåbningsaftale:

Følgende genåbner fra torsdag 6. maj:

- 30-minutters-reglen om bordbestilling på barer og restauranter fjernes.

- Alle elever i folkeskolen kan vende tilbage på fuld tid.

- Serveringssteder må holde åbent efter klokken 23.00 for særlige private arrangementer, hvor deltagerne kender hinanden i forvejen.

- Kravet om, at private fester slutter senest klokken 23.00, droppes.

- Indendørs idræt og fitnesscentre åbner for personer over 18 år mod fremvisning af coronapas.

- Spillesteder, teatre og biografer genåbner med krav om coronapas og op til 2.000 tilskuere i sektioner à 500.

- Konferencer og møder med erhvervsmæssige og faglige formål genåbner med krav om coronapas og op til 1.000 deltagere i sektioner à 500, hvor deltagerne hovedsageligt sidder ned.

- Forsamlingsloftet hæves til 25 indendørs og 75 udendørs.

Følgende genåbner fra fredag 21. maj:

- Alle elever på ungdoms- og voksenuddannelser kan møde med 100 procent fysisk fremmøde.

- Elever på videregående uddannelser kan komme tilbage på halv tid.

Du kan læse mere om aftale på Justistsministeriets hjemmeside lige HER.

Kilde: Justitsministeriet.

/ritzau/