For et år siden holdt Sofie Linde sin berømte tale ved Zulu Comedy Galla. Og siden har en lang række sager om krænkelser og overgreb medført fyringer i mediebranchen og dansk politik.
Vi har bedt tre vigtige stemmer i debatten gøre status over MeToo-bølgen i Danmark.
CAMILLA SØE
»Det har overrasket mig, hvor stærke kvinder er, når vi står sammen. Vi kan aldrig gå tilbage til den måde, det var før Sofie Lindes tale,« siger Camilla Søe, der er stolt af det kvindefællesskab, der er vokset ud af Metoo-bølgen.
Hvorfor var du med til at starte #enblandtos?
»Det var en blanding af flere ting. Først holdt Sofie Linde sin tale, og efterfølgende afviste Venstre-politikere som Inger Støjberg og Bertel Haarder kategorisk, at der var et problem med sexisme i dansk politik. Det gjorde mig enormt vred. Jeg har været medlem af Venstre i ni år og har både set og oplevet grænseoverskridende adfærd. Derefter mødtes jeg med Sigrid Friis (R), Freja Fokdal (R) og Maria Gudme (S) og besluttede at starte en lukket Facebook-gruppe for politisk aktive kvinder og indsamle underskrifter på, at der foregår sexisme i dansk politik på tværs af partiskel.«
Hvad var det vigtigste for jer?
»At understrege, at vores formål ikke var at pege fingre ad bestemte personer eller partier. At vise, at det er et bredt strukturelt problem og ikke kun handler om enkeltsager. Men vi ville også lave et fællesskab, hvor vi kunne støtte hinanden, når vi blev udsat for voldsom kritik eller tilsvininger.«
Hvad har kampagnen haft af personlige konsekvenser for dig?
»Jeg har både fået trusler og ubehagelige henvendelser fra fremmede. Men jeg vil helst fokusere på det positive, for jeg har heldigvis fået langt mere støtte end kritik. Jeg er glad for, at jeg dengang ikke vidste, hvor mange kvinder der ville betro sig til mig med meget grove oplevelser. Vi, der stod bag kampagnen, har brugt hinanden meget det sidste år, fordi det har været så voldsomt.«
Hvad har overrasket dig mest?
»Dels hvor stærke vi er, når vi står sammen på tværs af partiskel. Det fællesskab har rørt mig meget. Men det er kommet bag på mig, hvor mange henvendelser jeg har fået fra kvinder i politik med personlige oplevelser med virkelig voldsomme oplevelser og overgreb.«
Hvad er du mest stolt af?
»At der var så mange kvinder (322, red.) fra alle partier, der skrev under. Det understregede, at sexisme er et generelt problem, som vi bliver nødt til at sætte ind overfor. Sofie Lindes tale var et breaking point. Vi kan aldrig gå tilbage til den måde, det var før Sofie Lindes tale. På det personlige plan er jeg meget stolt af, at jeg er med på udstillingen 'De Ændrede Danmark' på KØN Museum i Aarhus.«
Hvad kan vi lære af det sidste år?
»Først og fremmest, hvor stærke kvinder er, når vi står sammen. Men også, at ingen af partierne er skolet til at håndtere krænkelsessager. Det er bekymrende, at der er blevet lagt låg på sager i flere partier, fordi det er ukomfortabelt for dem. Jeg tror ikke, vi har set den sidste sag endnu.«
Hvad skal der til, hvis man skal sexisme i politik til livs?
»Jeg tror ikke, vi fuldstændig kan undgå magtmisbrug, så længe der findes magt. Men vi kan gøre det mere acceptabelt at sige fra i øjeblikket. Og så kan partierne begynde at samarbejde og lave nogle generelle procedurer for, hvordan man skal reagere, hvis man overværer krænkelser i et parti. Sagerne forsvinder jo ikke, bare fordi man ikke håndterer dem. Tværtimod.«
KENNETH REINICKE
»Uden MeToo havde vi ikke fået samtykkeloven. Der er sket et stort ligestillingsmæssigt fremskridt, og seksuel chikane har fået en større position i samfundsdebatten,« siger Kenneth Reinicke.
Hvad har Sofie Lindes tale betydet for MeToo-debatten?
»Vi er gået fra at tale om det på et overordnet plan og ikke rigtigt tage det alvorligt til at tale om, hvordan arbejdspladser skal håndtere krænkelser og sexchikane. I dag taler vi ikke længere om sexisme på et individuelt plan, men på et strukturelt niveau. Seksuel chikane har fået en større position i samfundsdebatten. Og fordi der har været sager i både mediebranchen og toppolitik, har debatten også fokuseret på, hvorfor nogle mænd har kunnet slippe af sted med at forgribe sig på kvinder i årevis uden konsekvenser.«
Hvorfor fik talen så stor gennemslagskraft?
»Det skyldes to ting: Dels har der været en modningsproces, hvor vi har hørt mange beretninger om sexisme over flere år, så man ikke længere bare kan ignorere det. Og dels tror jeg, at Sofie Lindes position har haft en stor betydning. Hun er kendt af hele familien Danmark, har integritet og stor opbakning. Så når hun stiller sig op på landsdækkende tv og siger: Vi skal tale om det her problem, så giver det genlyd.«
Hvordan har MeToo-debatten rykket sig det sidste år?
»Den er kommet op på et strukturelt niveau, fordi der har været så mange sager fremme i medierne. Så der er ting, som man bliver fyret for i dag – som f.eks. at sende dickpicks til sine kollegaer eller krænke en praktikant, som ikke tidligere ville have haft konsekvenser. Og heldigvis, for det sidste år viser jo, at der har været brug for et opgør med kulturen mange steder.«
Hvad har danskerne lært af det sidste år?
»Vi har fået et sprog til at tale om krænkelser, som vi har manglet før. Jeg tror, at mange mænd har fået et wakeupcall af at læse om de krænkelser, som kvinder har delt under SoMe-kampagner som #callmewhenyougethome og senest #dajegsagdefra. Fordi det er gået op for mange, at de fleste kvinder har oplevet situationer, hvor deres grænser ikke blev respekteret. Jeg har interviewet en del yngre mænd til en kommende bog om emnet, og mange af dem er overraskede over, at krænkelser og overgreb er så udbredte – også blandt kvinder, de kender.«
Hvad er den største sejr for MeToo i Danmark?
»Uden MeToo havde vi ikke fået samtykkeloven. Det er et stort ligestillingsmæssigt fremskridt. Fra at være en debat om, hvorvidt man skulle sikre, at mændene ikke blev uretfærdigt behandlet, kom det til at handle om, at vi bliver nødt til at sikre voldtægtsofres retssikkerhed. Og jeg tror, at den lovændring betyder, at flere kvinder måske tør fortælle, hvis de har været udsat for overgreb.«
Hvilke udfordringer ser du på længere sigt herhjemme, når det handler om sexisme?
»At det her er noget, der tager mange år at ændre. Fordi det er et kulturelt, strukturelt og hierarkisk problem. Det er nok den største forandring – at vi ved, det foregår i alle dele af samfundet, hvor der er magthierarkier. Men også, at vi skal ændre kulturen, så sexchikane og krænkelser ikke bliver affejet, men taget alvorligt med det samme. Og mændene skal forstå, at de skal være en del af løsningen ved at støtte kvinderne, der står frem – og selv sige fra, hvis de overværer andre mænd være grænseoverskridende.«
ANNA THYGESEN
»Det er gået op for mange ledere, at det ikke kan betale sig at lægge låg på krænkelsessager,« siger Anna Thygesen.
I Anna Thygesens arbejde med erhvervslivet kan hun se, at landets ledelser er begyndt at påtage sig ansvaret for at skabe et ordentligt arbejdsmiljø og håndtere sexisme-sager i stedet for at lukke dem ned.
Hvad har Sofie Lindes tale betydet for MeToo-debatten?
»Jeg tror, det var dråben, der gjorde, at det bare fossede ud. Og fordi Zulu Comedy Galla er et underholdningsprogram, så det nåede ud til rigtig mange danskere. Og så tror jeg, at det betød meget, at Sofie Linde ikke satte navn på, hvem krænkeren var, fordi det ikke skulle handle om enkeltpersoner. I mange år har vi lagt ansvaret for sexchikane over på kvinderne og forventet, at de selv måtte sige fra, og det er jo ret langt ude.«
Hvad tror du har betydet mest?
»At de fleste har indset, at sexchikane og krænkelser ikke er et individuelt problem, men et kulturelt problem især i brancher som politik, jura og den kreative branche. Det, at 1.600 kvinder fra mediebranchen – og deriblandt en del kendte kvinder – skrev under på, at de også har oplevet sexisme, understregede problemets omfang. Men man skal heller ikke tage fejl af, at der er mange danskere, der synes, at nu har vi talt nok om MeToo, og nu må vi komme videre.«
Synes du, at debatten har rykket sig det sidste år?
»Ja. Vi er begyndt at tale om sexchikane på et strukturelt og kulturelt niveau. Jeg arbejder meget med erhvervslivet, og det er jo ekstremt dårlig omtale, hvis sexchikanesager kommer ud i pressen. Og det ved de fleste ledere godt. Det er gået op for mange ledere, at de har ansvaret for at skabe et ordentligt arbejdsmiljø. Det kan ikke betale sig at lægge låg på krænkelsessager og tro, at de forsvinder.«
Hvorfor valgte du at fortælle om dine oplevelser, da du var ansat på TV 2?
»Fordi jeg synes, at man skal practice what you preach. Og så synes jeg, at stationens ledelse har været så eklatant dårlig, fordi den ikke har håndteret de sager, der har været, men bare har villet lukke sager ned.«
Hvad er den største misforståelse om MeToo?
»At det kun handler om psykopater, der krænker kvinder. Sexchikane foregår også på helt almindelige arbejdspladser, hvor mellemlederen f.eks. konstant kommenterer praktikantens bryster. Og så bliver vi nødt til at erkende, at kvinder også kan være med til at skabe et grænseoverskridende arbejdsmiljø. Ligesom nogle kvindelige chefer holder hånden over nogle af krænkerne. Det er også et kæmpe problem og et ledelsesmæssigt svigt.«
Er der en sag fra det sidste år, der har gjort indtryk på dig?
»Den sag, der har været om Danmarks Radios Pigekor, er jeg ekstremt berørt af. Fordi der tydeligvis var så gennemsyret en kultur for, at helt unge piger blev seksualiseret. Og fordi der er så mange, der står frem, selv om det ligger så lang tid tilbage. Det virker, som om de daværende korledere bare så pigerne som en slags tag selv-bord. Det er virkelig langt ude. Og skandalen er jo, at DRs daværende ledelse godt vidste det, men ikke greb ind.«
