Det var to historiske dage, der fandt sted i weekenden.
Lørdag kom den første coronavaccine til Danmark, og dagen efter blev 104-årige Elisiette Jensen fra Aalborg den første dansker til at få et skud af vaccinen, som skal få bugt med den dødelige virus, der har hærget hele verden i efterhånden mange måneder.
Vaccinens indtog i landet har dog efterladt mange med uafklarede spørgsmål. I B.T.s corona-liveblog er det således strømmet ind med kommentarer og betænkeligheder fra bekymrede læsere, der blandt andet gerne vil vide, hvornår de kan blive vaccineret, og hvorfor andre lande vaccinerer hurtigere end Danmark.
Derfor har vi hevet fat i Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, for at få svar på nogle af de spørgsmål, som hyppigst dukker op blandt B.T.s læsere.
Kan du sige noget om, hvornår de forskellige grupper bliver vaccineret?
»Hvis du tænker på hele befolkningen – altså for eksempel dig og mig – så er svaret nej. Det kan jeg ikke lige nu, da vi endnu ikke ved, præcis hvornår vi får hvilke vacciner,« siger Brostrøm og fortsætter:
»Det, jeg kan sige nu, er, at vi har en godkendt vaccine fra Pfizer, som vi i lørdags fik 10.000 doser af, i går 40.000 doser af og på mandag yderligere 50.000 doser af. Det er, hvad vi ved, vi har, og så vil vi gradvist kunne rulle ud efter vores prioriteringsrækkefølge. Vi inviterer ikke folk ind til vaccination, før vi har vacciner til det.«
Hvordan kan det være, at I er begyndt at vaccinere folk i sundhedsvæsenet, når de ligger i prioriteringsgruppe nummer 4?
»Som vi skriver i vores retningslinjer, så kan udrulningen justeres alt efter vaccineleverance og logistiske forhold. Og i dette tilfælde skyldes det logistiske forhold, da Pfizer-vaccinen er yderst vanskelig at håndtere, da den blandt andet er på minus 70 grader og skal optøs gradvist,« forklarer Brostrøm og fortsætter:
»Derfor er det svært for os at give den til gruppe 2, da vi ikke kan bruge den til hjemmevaccination. Eller det kan vi teoretisk godt, men så ville vi spilde en masse vacciner, fordi vi så skal bruge en ampul, hvor der er til syv personer, på én person, fordi vi ikke ville kunne nå videre til den næste.«
Hvornår får I flere vacciner hjem?
»Vi har fået lovning på yderligere 2,6 millioner doser af Pfizer, men vi kender ikke leveringstidspunktet. Derudover regner vi med, at vaccinen fra Moderna bliver godkendt i den første uge efter nytår, og så vil vi også kunne få leverancer af den.«
Kan man sige nej til vaccinen, men så få den på et senere tidspunkt, hvis man fortryder?
»Ja, hvis man ikke tager imod tilbuddet, betyder det ikke, at man mister retten til en gratis vaccination på et senere tidspunkt, men Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man tager imod tilbuddet, når man får det, da vi har prioriteret folk i den rækkefølge, hvor der er størst behov for en vaccine.«
Kan man blive vaccineret, mens man er positiv for corona?
»Hvis man har eller har haft corona, anbefaler vi, at man venter en måned med at få vaccinen. Det vil sige, at hvis man er ved at blive undersøgt for corona, så anbefaler vi, at man venter, til man har fået sit testsvar, og så udskyder vaccinen en måned, hvis testen er positiv.«
Et land som Israel har allerede vaccineret over fire procent af befolkningen. Hvorfor kan vi ikke det her i Danmark?
»Det kan vi bestemt også godt. Vi har bare først fået vaccinen i lørdags. Men vi vaccinerer folk lige så hurtigt, som det kan lade sig gøre.«
Hvorfor har vi ikke fået vaccinen før?
»Det skyldes, at andre lande har fået den godkendt før os. For eksempel så godkender Israel deres egne vacciner – det samme med USA, Canada og Storbritannien – mens vi i Danmark er en del af EU-godkendelsen, hvor det har taget lidt længere tid.«
De seneste tal viser, at der er 900 indlagte. Hvor presset er hospitalsvæsenet?
»De er bestemt under et bekymrende pres. Særligt i Region Hovedstaden og i Region Sjælland. Hvis man skal lave en sammenligning, så har vi lige nu flere indlagte i medicinske senge, end vi havde på det tidspunkt, hvor coronaen toppede i foråret,« siger Brostrøm og fortsætter:
»Men det er vigtigt at påpege, at der er tale om medicinske senge og ikke senge på intensiv. Vi ligger under niveauet i foråret, når det kommer til intensive senge, og det skyldes, at vi ser et andet mønster på dem, der er indlagt. Der er færre ældre, og de er knap så syge som i foråret, men der er ingen tvivl om, at det er en bekymrende belastning, vi ser i især Region Sjælland og Region Hovedstaden.«
