Jeg er bange for at blive sindssyg.
Det er selvfølgelig overdrevet på grænsen til det skabede, og jeg ved godt, at det her corona-kaos en dag får en ende.
Alligevel er det for tiden svært at holde humøret oppe, hvor alt handler om aflysninger, død og sygdom. At jeg derudover som singlefyr har udsigt til isolation alene i en lille terrasseløs lejlighed på Amager hjælper heller ikke på humøret.
Jeg er 32 år. Jeg kan huske 11. september, Muhammed-tegningerne og finanskrisen. For et voksent curlingbarn, der kun har læst om reel modgang, føles corona-krisen meget, meget værre.
Sådan er vi formentlig mange, der har det. Landets psykologer har for tiden ekstra travlt og har opsat corona-hotlines for danskere, der har brug for råd og støtte.
Først og fremmest bliver vi alle påvirket, lyder det fra psykolog Eivind Johansen, hvis firma, Johansen og Kristoffersen, netop har fokus på corona i disse dage.
»Ud over at selve sygdommen, der i yderste konsekvens kan føre til dødsfald, skaber rigtig meget usikkerhed, så er det de samfundsmæssige konsekvenser som jobsituation, økonomi og social kontakt, der meget naturligt skaber bekymring, angst og tungsind,« forklarer han og svarer ja til, at depression også kan forekomme.
»Det skyldes den øgede mængde stress og generelle bekymringer, som vi hele tiden udsættes for,« tilføjer han.
Eivind Johansen forklarer, at jo større potentielle konsekvenser der er, jo mere påvirker det os psykisk. Her er det en negativ faktor, at vi ikke ved, hvor længe coronavirussen vil påvirke samfundet.
»Vi har langt nemmere ved at overskue ting, som vi kan se en ende på,« forklarer han.
Hvad med de unge? Hører du ligesom jeg til den ældre ende af 'ungdommen', der lever en solo-singletilværelse, kan eksempelvis corona-isolation opleves ekstra hård.
»Vi er sociale væsner, og hvis du bor alene, vil du højst sandsynligt opleve det sværere at være i isolation, end hvis du har en familie at være sammen med,« lyder det fra psykolog Rikke Nørgaard Elster, der til dagligt er en del af onlineportalen we.care.
Nutidens unge har indtil nu levet relativt sorgløst. Nu bombarderes vi med negative nyheder, indtryk og formaninger om at blive inden døre. På det punkt er unge mest udsatte.
»Jeg har bemærket, hvordan unge stadig mødes i byen. Det at være adskilt fra sine venner er hårdere for de 19-25-årige, end for eksempel de mere etablerede voksne, der mere kæmper med at få arbejde og børnepasning til at gå op i en højere enhed,« fortæller Rikke Nørgaard Elster videre.
Psykolog Jane Maul, der er specialiseret i børn, unge og familier, oplever, at corona-frygten især ramte, da statsminister Mette Frederiksen i sidste uge mere eller mindre lukkede Danmark ned.
»Forældre tjekker hele tiden nyhederne på deres telefon, og den ængstelse påvirker børnene. De helt små forstår måske ikke rigtig, hvad der foregår, men fra 7-8-års alderen begynder de at bekymre sig. De opfatter langt mere, end vi tror.«
Teenagerne mister deres sociale liv, og det vækker bekymring, fortæller Jane Maul.
»De føler, de går glip af en masse. Børn og unge kan ikke perspektivere på samme måde som voksne. De kan ikke se for sig, at alt bliver godt igen. Ud over det sociale er de ældste også bekymrede for eksempelvis deres konfirmation og skoleeksamener.«
Hvordan kommer vi så igennem det her? De tre psykologer nævner først og fremmest, at vi skal forsøge at holde fast i vores hverdag så vidt som muligt.
»Stå op samme tid, som du plejer, og hold fast i dine vaner. Er du vant til at gå i fitnesscenter, så find nogle øvelser på nettet og træn videre derhjemme,« lyder det fra Rikke Nørgaard Elster.
»Forældre skal huske at sætte barren lidt ned. Mange har alt for høje forventninger til, hvad de skal præstere med hjemmearbejde og skoleundervisning. Og oprethold så en positiv indstilling. I stedet for at skælde hinanden ud, når vi tager i Netto, så fokuser i stedet på at hjælpe hinanden,« siger Jane Maul.
Psykologerne råder også til, at man sænker sit medieforbrug. Hvis man hele tiden følger med i de daglige corona-opdateringer, kan det også have en negativ påvirkning.
»Man bliver påvirket af det, man ser og tænker. Selvfølgelig skal man holde sig orienteret, men husk at holde pauser,« siger Jane Maul.
»Man skal fokusere på det, man kan kontrollere, så forsøg i stedet at aktivere hjernen med noget andet, gå en tur, hyg derhjemme og udnyt, at vi i disse tider kan være sammen via internettet,« slutter Rikke Nørgaard Elster.
