Danskerne er villige til at løbe langt, for at redde liv.

Det viser ny forskning fra Odense Universitetshospital, ifølge TV 2 Fyn.

Forskningsprojektet, som er finansieret af præmiepenge fra tv-stationen, viser, at jo større afstand, der er til en hjertestarter, jo højere er dødeligheden.

For hver 100 meter falder overlevelsen med ti procent.

Det holder dog ikke danskerne fra at løbe langt efter hjertestarterne.

»Det, jeg har fundet ud af, er, at hvis man bevidner et hjertestop, er man villig til at gå rigtig langt for at hente en hjertestarter for at bruge den i forbindelse med et hjertestop,« siger læge og ph.d.-studerende på Odense Universitetshospital Laura Sarkisian Jangaard, der står bag forskningen.

Der er i dag 21.149 registrerede hjertestartere i Danmark – heraf 557 i Odense Kommune. Sandsynligheden for at overleve et hjertestop er op til 50 procent, hvis man får hjælp af en hjertestarter.

De seneste 18 år overlevelse efter hjertestop firedoblet uden for hospitalet på grund af stigende antal af hjertestarter, og at danskere lærer, hvordan man giver livreddende førstehjælp, ifølge TrygFonden.