Du ved måske ikke, hvad det vil sige, men lige nu bliver du udsat for pinkwashing. For lige nu udnytter B.T. LGBT+-sagen for at tjene penge på dig – og de personer, du møder i artiklen.
Før 2019 var pinkwashing også et ukendt begreb for Emily Olander Christiansen. Men pludselig begyndte det at dukke op på hendes sociale medier. Folk var vrede over, at virksomheder misbrugte regnbueflaget.
Hun blev også selv vred. Frustreret over at se sin seksualitet blive brugt som en pr-strategi.
»Virksomhederne bruger regnbueflaget, de dage Pride står på. Men jeg er minoritetsperson hver dag – og det er ikke noget, jeg kan vælge til eller fra,« siger 23-årige Emily Olander Christiansen, der identificerer sig som en ciskønnet, queer kvinde.
Pinkwashing er et begreb, man særlig bruger under fejringen af Pride. Begrebet beskriver et fænomen, hvor virksomheder og lignende bruger regnbuefarver og andre symboler fra LGBT-miljøet i deres reklamer eller på produkter uden at gøre en aktiv indsats for at skabe forbedringer for minoriteten.
Det er i Emily Olander Christiansens og flere andre LGBT+-personers øjne et stort problem.
Hun vil ikke kun inkluderes, de dage København fyldes op med LGBT+-personer. Hun vil inkluderes hver dag.
»Minoritetspersoner bliver ikke inkluderet ved at hænge et regnbueflag på facaden eller sætte det på en kaffekop. Det bliver de, når man støtter deres plads i samfundet.«
Hos Forbrugerrådet Tænk er pinkwashing – eller rainbowwashing, som nogle kalder det – ikke et begreb, der har fyldt meget i modsætning til greenwashing, hvor virksomheder markedsfører sig som mere grønne eller bæredygtige, end de egentlig er.
Helle Agerdal Olsen, der er politisk chef i Forbrugerrådet Tænk, forklarer desuden, at det juridisk set ikke er et problem, at en virksomhed bruger regnbuefarver i sin markedsføring.
»Hvis det er en sag, der er vigtig for en forbruger i sit valg af produkt, så opfordrer vi til, at man selv undersøger, hvorvidt virksomheden gør noget for at støtte LGBT+-organisationer, -projekter eller -personer,« siger hun.
Dansk Erhverv, der 1. januar slog sig sammen med Dansk Detail, ønsker ikke at stille op til interview. Dog oplyser en pressemedarbejder, at det er op til den enkelte virksomhed at tage stilling til, hvorvidt man bruger regnbueflaget i sin markedsføring.
Emily Olander Christiansen kan godt forstå, at det problem kan være svært at sætte sig ind i, hvis man ikke selv er en del af LGBT+-miljøet. Hun føler nemlig netop, at der er plads til hende og hendes seksualitet, når hovedstaden er malet regnbuefarvet.
»Målet er i mine øjne, at jeg og andre LGBT+-personer skal have det sådan hver dag. Derfor er det så vigtigt, at virksomheder tager ansvar og bruger flagets symbolværdi til at ændre på den verden, der er skabt af og tilpasset majoriteten.«
Det kan for eksempel være ved at give økonomisk støtte til organisationer, der kæmper for LGBT+-personers rettigheder, eller ved at skabe en intern organisationskultur, hvor man inkluderer og skaber rum for minoriteter.
»Det er et komplekst område, hvor der ikke kun er én oplagt løsning. Hvis man via lovgivning kan lave en form for markering af de virksomheder og organisationer, der støtter LGBT+-personer på den ene eller anden måde, ville det i hvert fald skabe en gennemsigtighed, der gjorde det lettere at se, hvornår der var en reel støtte. Ikke bare et regnbueflag på en facade.«
Del:
