Emil vil have sit navn byttet ud med et nummer: 'Det er vildt ubehageligt, at patienter kan finde frem til mig'

»Det er vildt ubehageligt at vide, at hvis du har haft en konflikt med en patient, så kan de nemt finde frem til dig og din familie.«

Det fortæller Emil Kjeldsmark Lemvig. Han er ansat i psykiatrien, og han har tidligere været udsat for en episode, der har ramt ham hårdt.

»Jeg har oplevet at modtage trusler fra en tidligere patient, og det var både rettet mod mig og min familie,« fortæller han.

Familien har bedt ham om ikke at uddybe episoden i detaljer, fordi det kom meget tæt på, men den har sat sine spor.

»Jeg kan fortælle, at det har haft personlige konsekvenser for mig. Man oplever en angst, når både én selv og familien bliver truet. Angsten for, at der skal ske noget for din familie, den er svær at håndtere,« fortæller Emil Kjeldsmark Lemvig.

Og hans oplevelse er langtfra enestående.

»Det er meget udbredt, og det skal forstås i den kontekst, at det ikke nødvendigvis er alle sundhedsansatte, der har prøvet det – men i forhold til, hvor indgribende det er, så er der mange, der har prøvet det. Og det er alt lige fra kærlighedserklæringer på sociale medier og trusler,« siger han.

Derfor har han sammen med en gruppe kollegaer fra sundhedssektoren lavet et borgerforslag om at beskytte navnene på offentligt ansatte. I stedet vil de indføre et tjenestenummer.

»Som det er nu, så kan patienterne både se vores fulde navn på det navneskilt, vi bærer, og de kan også se vores navne i deres journaler. Derfor kan de uden videre søge efter dig på Google eller Krak eller egentlig bare søge sig frem til dig som person,« forklarer han og uddyber:

»Hvis du i stedet fremgår med et tjenestenummer i patientens journal, så vil det give os en bedre beskyttelse af vores privatliv,« mener han.

Emil Kjeldsmark Lemvig understreger, at han stadig vil præsentere sig selv som Emil over for patienten – og hans fornavn skal også fortsat stå på hans navneskilt – derfor synes han ikke, forslaget er med til at anonymisere de ansatte.

»Jeg mener heller ikke, det vil gå ud over behandlingsrelationen, for de vil stadig møde mig som Emil. Og når jeg går på arbejde, er det jo ikke som privatperson. Jeg er sundhedsmedarbejder og skal passe mit arbejde. Og gør jeg ikke det, kan patienten jo stadig holde min arbejdsgiver op på det via tjenestenummeret,« mener han.

Politikerne har allerede imødekommet problemstillingen en smule med en ny bekendtgørelse. Fra juli får arbejdsgivere i sundhedssektoren nemlig mulighed for, at ansatte kan bruge initialer eller numre frem for fulde navn. Men det er ikke nok, mener Emil Kjeldsmark Lemvig.

»Patienterne vil stadig kunne se vores fulde navne, hvis vi har kigget i deres journaler. Derudover er det arbejdsgiverne, der bestemmer, og de har eksempelvis allerede givet os afslag på kun at have vores fornavne på navneskilte,« siger han.

Derfor mener han stadig, der er behov for en politisk diskussion af problemet.

I første omgang var intentionen, at tjenestenummeret kun skulle gælde ansatte i psykiatrien, fordi det er dét område, han selv og kollegaerne arbejder i. Men det har også vist sig at være et problem i andre sektorer, og derfor gælder forslaget nu for alle offentligt ansatte.

Håbet er, at politikerne vil lave loven om. Det kan de, hvis forslaget når 50.000 underskrifter. I skrivende stund har de over 21.000.

Derudover støtter både FOA og Dansk Sygeplejeråd op om forslaget.