Ekspert om patienters tilstand efter vaccine: 'Som at hælde benzin på et bål'

»Hypotesen er, at vaccinen har udløst et immunrespons, som påvirker blodpladerne, og som trigger systemet på en måde, så man både får en blodprop og et lavt antal blodplader.«

Sådan siger den norske professor og overlæge Pål André Holme, der står i spidsen for den gruppe af forskere og læger, som lige nu forsøger at finde ud af, hvorfor tre yngre og tilsyneladende sunde og raske norske sundhedsarbejdere pludselig blev indlagt med alvorlig blodpropsygdom kort efter at have modtaget vaccinen fra AstraZeneca.

Den danske lægemiddelstyrelse arbejder ifølge de norske sundhedsmyndigheder med samme teori.

Og man kan ikke afvise, at vaccinen kan have udløst en immunreaktion, mener professor i blodpropsygdomme og lægemiddelovervågning ved Aalborg Universitetshospital Torben Bjerregaard Larsen.

Han understreger dog, at man ikke med sikkerhed kan sige, at den alvorlige og sjældne tilstand har en sammenhæng med vaccinen.

Det samme gør både den danske og den norske lægemiddelstyrelse.

»Når man vaccinerer så mange, som vi gør i øjeblikket, så vil man se hændelser, der har en tidsmæssig sammenhæng med vaccinen, og derfor kan det sagtens være en tilfældighed,« siger Torben Bjerregaard Larsen.

Men han pointerer også, at det er et meget sjældent fænomen, der har ramt de danske og norske patienter.

Alle patienter har dannet blodpropper, samtidig med at de har haft et usædvanligt lavt antal blodplader.

»Når vi som fagfolk ser sådan et fald i blodpladerne, tænker vi: 'Er der noget, der har forårsaget det?',« siger han og forklarer, hvorfor vaccinen kan blive mistænkt i den sammenhæng:

»Vaccinen er designet til, at den skal aktivere immunforsvaret, men hvis immunforsvaret overreagerer, så kan det trække en række andre af kroppens systemer med sig, og det er sådan noget, man kan være bange for, at der er sket.«

Torben Bjerregaard Larsen fortæller, at tilstanden minder om det, vi ser ved alvorlige infektioner som for eksempel meningitis, hvor der også sker et fald i blodpladerne.

Men hvor man kan behandle meningitis og andre infektioner ved at give antibiotika, så er det kompliceret at behandle patienter som de norske kvinder og den danske kvinde, hvor man ikke ved, hvad der har udløst tilstanden.

»Det er en meget ubehagelig situation, der er svær at kontrollere. Det svarer lidt til, at man står med et bål, der bliver hældt benzin på, og at man selv står med en haveslange.«

Torben Bjerregaard Larsen har læst de videnskabelige data, der er alment tilgængelige om vaccinen fra AstraZeneca, og her er der ikke noget, der indikerer, at vaccinen skulle give en øget risiko for blodpropper eller fald i blodplader.

AstraZeneca selv har også været ude at afvise, at der kan være en sammenhæng, og har pointeret, at der blandt de 17 millioner, der har fået vaccinen, har været 37 tilfælde af blodpropper, og det er forventeligt i så stor en population, udtaler det svensk-britiske selskab.

Alligevel har en række europæiske lande nu valgt at sætte vaccinationerne med AstraZeneca på pause, og Torben Bjerregaard Larsen forstår godt, at man er forsigtig.

»Med vacciner er det sådan, at de produceres i sendinger, såkaldte batches, og jeg vil tro, at sundhedsmyndighederne lige nu ser grundigt på, om der kan være noget ved den batch, som de berørte sundhedsansatte er vaccineret med, som adskiller sig fra andre batches. Det kan være en forklaring på, at der pludselig opstår mulige bivirkninger, vi ikke tidligere har set,« siger han.

Torben Bjerregaard Larsen siger også, at alderen på de vaccinerede kan have en betydning.

AstraZeneca-vaccinen er i England i høj grad blevet brugt i den ældre befolkning, mens mange EU-lande i lighed med Danmark og Norge har valgt at bruge den til ansatte i sundhedsvæsenet, der generelt er yngre.

En forklaring kan også være, at de personer, der er blevet alvorligt syge efter at have modtaget vaccinen, har haft noget tilfælles, der har haft betydning for, at de har reageret på vaccinen. Noget, som optræder så sjældent, at de ikke opfanges i de kliniske studier.

Og så er det altså også meget sandsynligt, at der ingen sammenhæng er overhovedet.

»Uanset hvad mener jeg, at Lægemiddelstyrelsen har håndteret sagen rigtigt. Det er afgørende, at vi har tillid til vaccinationsprogrammet, og forløbet viser, at man reagerer på selv det mindste, tager det alvorligt og er åben omkring det,« siger Torben Bjerregaard Larsen, der selv har modtaget første dosis af vaccinen fra AstraZeneca og gerne lægger arm til stik nummer to, hvis myndighederne beslutter at genoptage vaccinationerne.

B.T. har bedt den danske Lægemiddelstyrelse om et interview om sagen, men de er endnu ikke vendt tilbage.