Den såkaldte integrationsydelse, der fra 2020 bliver ændret til en selvforsørgelses- og hjemsendelsesydelse, bliver beskåret med op til 2000 kr. Det er at presse udlændinge, som det aldrig er set før i Danmark, siger en ekspert.
»Når man i forvejen er på en ydelse, der er under et minimumsbudget, presser man folk på en måde, som vi endnu ikke har set før. De kommer langt ned under fattigdomsgrænsen,« siger Morten Ejrnæs, lektor emeritus ved Aalborg Universitet, der har forsket i fattigdom, ulighed og sociale problemer.
Integrationsydelsen er en særlig lav ydelse for personer, der har opholdt sig i Danmark i mindre end ni ud af de seneste ti år. Ydelsen svarer til cirka halvdelen af kontanthjælp.
Når de nye regler træder i kraft fra 2020, bliver ydelsen beskåret med 1.000 kroner for forsørgere og 2.000 kroner for enlige forsørgere efter tre år.
I en artikel i Dagbladet Information fortæller det syriske ægtepar Nazhab Yacoub og Areen Taher, der har to små børn, nøgternt, hvordan det er at leve på integrationsydelse. De får 17.300 kr. til sammen og har - når alt er betalt - 2800 kr. tilbage at leve for.
Parret brokker sig ikke over systemet eller beløbets størrelse, men fortæller, at de føler sig stressede over, at de - som det ser ud i dag - ikke kan få pengene til at slå til. Ofte må de låne af en arabisk købmand for at få råd til mad sidst på måneden.
»Det er meget lidt at leve for, og det betyder, at fattigdommen bliver så dyb, at det på en lang række punkter, som for eksempel kost, helbred og socialt liv bliver svært at leve et tilnærmelsesvis normalt liv. Det er smertefuldt for hele familien og især, hvis man har børn,« siger Morten Ejrnæs.
Ifølge ham vil børnene nemlig især mærke, at de ikke har samme muligheder som andre børn, de møder i skole eller daginstitution. De kan ikke gå i det samme tøj, men må ofte gå i billigt tøj eller genbrugstøj. De kan ikke komme med på udflugt eller deltage i fester med venner eller fritidsaktiviteter, og de kan ikke invitere kammerater med hjem. Det er hårdt for både børn og forældre, mener Morten Ejrnæs:
»Jeg mener, det er paradoksalt, at vi i et samfund, som er så rigt, har en voksende gruppe mennesker, som bliver sat helt uden for samfundet. Tidligere har vi bestræbt os på at holde hånden under folk, der faldt igennem, men det sikkerhedsnet findes ikke længere,« siger han.
I dag er omkring 50.000 mennesker omfattet af integrationsydelsen. Størstedelen er flygtninge fra Syrien og Eritrea.
Formålet med ydelsen dels at gøre det mindre attraktivt for flygtninge at komme til Danmark - og mere attraktivt for dem, der kommer, at arbejde.
Nazhab Yacoub og Areen Taher kunne godt tænke sig at arbejde, men det er endnu ikke lykkedes dem at finde job.
»Vi prøver hele tiden. Jeg har flere venner og en bror, og jeg spørger dem hele tiden, og jeg søger job. Jeg håber, at jeg finder et job. Nu er jeg i praktik, men jeg håber, at jeg får et rigtigt job. Vi har arbejdet i Syrien, og vi vil gerne arbejde, men vi kan ikke finde et arbejde her‚« siger Nazhab Yacoub til Dagbladet Information.
Morten Ejrnæs genkender, at det for denne gruppe mennesker kan være svært at få foden ind på arbejdsmarkedet:
»For langt de fleste er der desværre ofte en række sproglige, fysiske eller psykiske vanskeligheder,« siger han.
Samtidig må flygtningene leve med en usikker fremtid, fordi de oplever, at det hele tiden er til forhandling, om der skal trækkes i deres ydelse:
»Tidligere havde vi et fundamentalt princip om, at boede man i Danmark, så havde man ret til at blive forsøget på et anstændigt niveau. Det skabte fællesskab. Med de lave ydelser skaber regeringen desperation,« siger han.
Morten Ejrnæs mener, at forsørgelsesydelserne bør matche fattigdomsgrænserne svarende til, at en familie som Nazhab og Areen Taher, der har to børn, havde et beløb på omkring 21.000 tilsammen frem for de nuværende 17.300 kr.
Integrationsminister Inger Støjberg (V) har tidligere afvist, at ydelsen var for lav.
»Det er stramt, men det er ikke urimeligt. Det mener jeg virkelig ikke,« sagde hun under et samråd i november 2018.
