Skolerne har netop ringet ud efter årets sidste time, og danske skolebørn går på sommerferie. Men én gruppe af børn kan ikke holde ferie – de går nemlig ikke i skole.

Eksperter vurderer, at antallet af børn, der lider af skolevægring, er stigende. Ofte er det børn, der kæmper med angst, depression eller diagnoser.

Tal fra Undervisningsministeriet viser, at mere end 10 pct. af alle danske børn har mere end 10 pct. skolefravær.

Men problemet er formentligt større, end det fremgår af de officielle statistikker, vurderer professor Mikael Thastum fra Psykologisk Institut på Aarhus Universitet, der i projektet 'Back2School' undersøger årsager til og behandling af skolevægring.

»Der er sket en stigning i fraværet, og det er et problem, vi skal bekymre os om. For fravær er et signal om, at et barn ikke trives.«

13-årige Viktor Nørgaard er en af dem. Han lider af angst og har ikke været i skole en fuld dag i 1½ år.

»Angsten kan være årsag til fraværet, men kan også være en konsekvens af fraværet. Men reagerer man ikke på fraværet, kan angsten udvikle sig til depression,« siger Mikael Thastum.

Ofte aner forældrene ikke deres levende råd.

HAR DU (ELLER ER DU) ET BARN MED SKOLEVÆGRING, OG HAR DU MOD PÅ AT DELE DINE OPLEVELSER OG ERFARINGER MED B.T.'S LÆSERE, SÅ SKRIV TIL HLHO@BT.DK

»De har prøvet alt mellem himmel og jord, men barnet vil bare ikke i skole. Forældrene har givet op, men vil gerne have hjælp til, hvordan de kan agere,« siger han.

Skolevægring kan behandles, men det kræver individuel hjælp til både barnet, forældrene og skolen. En skole, der arbejder målrettet på at hjælpe børn med skolevægring, er Vendepunktet – en behandlingsskole i København.

»Det vigtige ved skolevægring er ikke at bagatalisere det. Der er stort set altid en angstproblematik i spil, der skal tages dybt seriøst,« siger Christopher Juul, der er administrerende direktør på Behandlingsskolerne.

»Mange forældre til børn, der lider af skolevægring, får at vide, at de ikke opdrager deres børn hårdt nok, og at de 'bare skal sende dem i skole',« siger han.

Intet kunne være mere forkert.

»Det afgørende er at forstå den dybereliggende årsag til barnets angst,« siger Christopher Juul.

Angsten kan være udløst af mobning, præstationsangst eller social angst.

»Ofte ser vi en autismeproblematik i kombination med angsten. Det kan forværre skolevægringen, fordi autister kan blive rigide eller fastlåste i deres mønstre.«

For at forstå et barn med skolevægring kan det være vigtigt at få stillet en præcis diagnose.

Indtil videre har 50 elever været gennem Vendepunktets tilbud.

»Nogle er stadig i behandling. Men alle, der er færdige, er kommet tilbage i skolen,« siger han.

I Aarhus har forskerne på Psykologisk Institut lavet et forsøgsprojekt, mens de venter på resultaterne af deres store forskningsprojekt.

I 'Back2School's pilotprojekt har 24 børn været i behandling. Ved begyndelsen af projektet var børnenes fravær i gennemsnit på 67 pct. Efter tre måneder var det faldet til 26 pct., og efter 12 måneder var 16 af de 24 børn mindre end 10 pct. fraværende.

»Det er et tilfredsstillende resultat, men en del af børnene har brug for langvarig indsats,« siger professor Mikael Thastum.

Næste del af projektet vil sammenligne effekten af 'Back2School's resultater med forskellige kommunale tilbud til børn med skolevægring.