De seneste ugers debat om en mulig sammenhæng mellem få tilfælde af sjælden blodpropsygdom og AstraZeneca-vaccinen har antændt debatten om mulige bivirkninger på Facebook.

I en gruppe, der har 2.500 medlemmer, fortæller danskere, der har fået coronavaccinen, hvordan de har oplevet tiden bagefter.

Flere rapporterer om mulige bivirkninger. Både velkendte, men også ikkekendte reaktioner, som de mener kan skyldes vaccinen, og flere udtrykker usikkerhed omkring vaccinerne.

At danskerne diskuterer mulige bivirkninger efter en vaccine på de sociale medier, er ikke nødvendigvis et problem, mener to eksperter, B.T. har talt med.

Men debatten om HPV-vaccinen lærte os, at de sociale medier kan puste til en vaccineskepsis, der kan få konsekvenser for tilslutningen til et vaccinationsprogram.

»Den diskussion, der foregår på Facebook, er ikke væsentlig anderledes end den, der foregår i andre sociale rum. For eksempel på arbejdspladsen. Men det bliver problematisk, hvis der spreder sig misinformationer eller rygter, fordi de pludselig kan nå meget langt,« forklarer Kristian Hvidtfelt Nielsen, der er leder af Center for Videnskabsstudier på Aarhus Universitet.

Han har forsket i den debat, der foregik på Facebook, da HPV-vaccinen kom under mistanke for at kunne forårsage bivirkninger.

En mistanke, der senere er blevet afkræftet, men som i en periode fik tusindvis af piger og forældre til at fravælge vaccinen, som beskytter mod livmoderhalskræft.

Da debatten om HPV-vaccinen rasede, samledes hundredvis af unge kvinder og forældre i Facebook-grupper, der mente, de havde samme bivirkninger efter vaccinen. Store undersøgelser har siden slået fast, at der ikke var en sammenhæng mellem pigernes symptomer og vaccinen (Foto: JOE RAEDLE/Scanpix 2017)
Da debatten om HPV-vaccinen rasede, samledes hundredvis af unge kvinder og forældre i Facebook-grupper, der mente, de havde samme bivirkninger efter vaccinen. Store undersøgelser har siden slået fast, at der ikke var en sammenhæng mellem pigernes symptomer og vaccinen (Foto: JOE RAEDLE/Scanpix 2017) Foto: JOE RAEDLE
Vis mere

Og hvis der pludselig spreder sig rygter og anekdoter om, at en bestemt vaccine er skyld i bivirkninger, kan det skabe usikkerhed og gøre det svært at forholde sig til – både som borger og som sundhedssystem, fortæller Kristian Hvidtfelt Nielsen.

»Der kan også ske sådan en slags social smitte. Når man først hører om andre, der har oplevet bivirkninger, så kan det smitte, og pludselig synes man måske, at man selv oplever nogle af de samme ting, selv om det ikke var noget, man tænkte over før.«

Professor og forsker i medicinsk etik, retsfilosofi og vaccineskepsis på Roskilde Universitet Thomas Søbirk Petersen mener, det er helt fint, der findes den type rum på de sociale medier, hvor man diskuterer mulige bivirkninger.

»Men man skal passe på, at det ikke bliver nogle ekkokamre, hvor man bekræfter hinanden og dermed forstærker de problemer, man mener at opleve med eksempelvis en vaccine,« siger han.

Vaccination mod covid-19 af borgere på vaccinationsstedet i Arena Nord i Frederikshavn, mandag 12. april 2021. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)
Vaccination mod covid-19 af borgere på vaccinationsstedet i Arena Nord i Frederikshavn, mandag 12. april 2021. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix) Foto: Henning Bagger
Vis mere

Både Thomas Søbirk Petersen og Kristian Hvidtfelt Nielsen mener, det er en god idé, at sundhedsmyndighederne interesserer sig for de samtaler, der er om vacciner på de sociale medier.

»Man lærte meget af debatten om HPV-vaccinen. Blandt andet, at det ikke virkede, når man fra myndighedernes side enten bare afviste folks bekymringer eller gik ud med mere evidensbaseret information,« siger Kristian Hvidtfelt Nielsen.

Samme opfattelse har Thomas Søbirk Petersen.

»Jeg tror, det er meget vigtigt, at myndighederne også er på de sociale medier, og det er vigtigt, at når vi kommunikerer de her ting, at det ikke bare er statistikker og tal,« siger han.