Skandalen om de pilskæve ejendomsvurderinger, der betyder, at hundredtusindvis af danske boligejere har betalt for meget i boligskatter siden 2011, har endnu ikke fundet sin afslutning.
Ejendomsvurderingerne er nemlig igen blev udskudt.
Samtidig er det enorme it-projekt, der skal sikre korrekte ejendomsvurderinger, og dermed at boligskattereformen kan træde i kraft 1. januar 2024 – med flere års forsinkelse – forbundet med 'høj risiko' for yderligere 'forsinkelser og fordyrelser'.
Det fremgår af materiale, som skatteminister Morten Bødskov i dag har fremlagt for partierne bag boligskattereformen på baggrund af en evaluering fra It-tilsynet, som har fået til opgave at gennemgå det skandaleramte ejendomsvurderingssystem med en tættekam.
De nye ejendomsvurderinger, som skal ligge til grund for korrekt ejendomsbeskatning fra 1. januar 2024, er blevet udskudt flere gange.
Senest lød det fra Morten Bødskov, at de første husejere ville få vurderingerne denne sommer, men det er nu udskudt til september.
Her vil de første 50.000 ejere af parcel- og rækkehuse få tilsendt en ny ejendomsvurdering.
I foråret 2022 udsendes vurdering af yderligere 100.000 parcel- og rækkehuse, og først i andet halvår af 2022 påbegynder Vurderingsstyrelsen vurderingen af de resterende 700.000 parcel- og rækkehuse.
Skatteminister Morten Bødskov er trods den nye forsinkelse og den høje risiko for nye forsinkelser fortrøstningsfuld.
»For første gang siden 2011 er vi nu klar til at sende nye ejendomsvurderinger ud til boligejerne. Der er ingen tvivl om, at det har været et langt sejt træk at nå hertil, men så meget mere positivt er det, at vi nu er, hvor vi skal være. Nu kan vi se frem til, at de nye vurderinger bliver udsendt til danskerne,» siger Morten Bødskov.
Skatteministeriet hæfter sig ved, at It-tilsynet 'ikke er stødt på forhold, som gør det umuligt' at vurdere de mange tusinde huse, lejligheder, sommerhuse og erhvervsejendomme.
Og Skatteministeriet forventer fortsat, at 'implementeringen af de nye boligskatteregler kan ske fra 2024 og frem', fremgår det af en pressemeddelelse fra ministeriet.
Dansk Folkepartis skatteordfører, Dennis Flydtkjær, hæfter sig ved ordene 'og frem'. For den politiske aftale er, at boligskattereformen skal træde i kraft 1. januar – hverken før eller senere.
»Jeg spurgte om det ved mødet og fik et noget vævende svar. Vi fik at vide, at det var ambitionen, at alle havde fået deres nye vurdering inden 1. januar 2024, men at det godt kunne være, at der var nogle, der først ville få vurderingerne senere,« siger Dennis Flydtkjær.
Han er usikker på, om det vil lykkes at komme i mål med vurderingerne, inden boligskattereformen træder i kraft.
»It-tilsynet påpeger en række alvorlige kritikpunkter og problemer med styringen af projektet. Der mangler både klar ledelse og kompetencer til at løfte opgaven,« siger han og tilføjer:
»Det positive er, at det ifølge It-tilsynet ikke er for sent at rette op. Men tidsplanen er utrolig stram og forbundet med stor risiko.«
Det er afgørende vigtigt for at sikre stabilitet på boligmarkedet, at tidsplanen ikke skrider, lyder det fra boligøkonom i Nordea Lise Nytoft Bergmann.
Det seneste års prisfest på boligmarkedet, hvor huspriserne er steget med 16 procent, ejerlejlighederne med 18 procent og sommerhusene med 26 procent, har nemlig skabt bekymring for, om der er ved at opstå en boligboble.
Og vished om fremtidens beskatning af boliger er afgørende for at skabe ro på boligmarkedet, påpeger Lise Nytoft Bergmann.
»Boligskattereformen genetablerer en sammenhæng mellem boligpriserne og skatterne, så skatterne stiger, hvis priserne stiger, og skatterne falder, hvis priserne falder. Det er vigtigt for den finansielle stabilitet,« siger hun.
Skandalen om ejendomsvurderingerne begyndte i 2013, hvor Rigsrevisionen fandt, at hundredtusindvis af boligejere betalte skat af en pilskæv offentlig ejendomsvurdering.
De cirka 715.000 boligejere, der i perioden 2011-2020 har betalt for meget i ejendomsskat, vil tilsammen få tilbagebetalt cirka 14 milliarder kroner, når de nye ejendomsvurderinger er klar.
Boligejere, der har betalt for lidt i ejendomsskat som følge af for lave vurderinger, får ikke en skatteregning med tilbagevirkende kraft.
