I 15 år har Eivind Grønbjerg solgt egne jordbær i en vejbod.
Men nu er det slut – blandt andet på grund af folks lave moral.
I stigende grad har folk nemlig taget hans jordbær fra boden i vejkanten uden at betale.
»Jeg begyndte at dyrke jordbær til eget brug i Gettrup i Thy for 15 år siden. Hurtigt viste det sig, at jeg havde langt flere jordbær, end familien kunne fortære, så jeg stillede et bord ud til vejen med et beskedent antal bakker jordbær til salg,« fortæller han.
»De blev hurtigt revet væk, og folk lagde pligtskyldigt, hvad jeg forlangte, i et syltetøjsglas. Da det jo gik så godt, brugte jeg meget tid og energi på at udvide jordbærarealet, og efter få år lavede jeg en 'rigtig' bod og var leveringsdygtig i et rimeligt antal bakker gennem hele jordbærsæsonen,« fortsætter 76-årige Eivind Grønbjerg.
»Jeg fortsatte med systemet med et syltetøjsglas, hvor der altid lå byttepenge, så man altid kunne få tilbage på en seddel. Der er aldrig nogen, der i årenes løb er stukket af med glasset. Men nogle betaler for én bakke og tager to. Andre synes, at de kun behøver at betale for en del af bakkens pris. Og rigtig mange prøvesmager nogle stykker fra en bakke og vælger så konsekvent en anden, når de køber,« lyder det fra den nordjyske jordbæravler.
Netop det danske fænomen med ubemandede jordbærboder i vejsiden, hvor pengekassen står frit fremme, blev sidste år udtrykkeligt nævnt i statsminister Mette Frederiksens åbningstale i Folketinget, hvor danskernes tillid til hinanden var et gennemgående tema.
Her påpegede Mette Frederiksen, at skønmaleriet nu var falmet, så »jordbærboden har fået videoovervågning«.
Så vidt nåede det dog ikke at komme foran Eivind Grønbjergs bod i Thy.
»Men jeg har da nogle gange stået inde fra vinduet og fulgt lidt med i, hvordan folk opførte sig ude ved boden. Nogle få gange har jeg påtalt det, hvis folk ikke betalte. Det skete for nogle år siden med en ung mand, der skyndte sig at komme med en undskyldning om, at han gerne ville forkæle sin kæreste på hendes fødselsdag, men ikke lige havde penge med.«
»Nogle synes måske, at mine beklagelser hører til i småtingsafdelingen, men der ligger det i det, at jeg har brugt rigtig mange timer og rigtig meget energi, før den enkelte bakke ender i boden. Så gør det ondt at se, hvor smålige folk kan være. Det er jo ikke, fordi man ikke har råd. Så ville de jo nok ikke komme i deres Mercedes og lægge 17 kroner i én og to-kroner og bortføre en bakke til 25-30 kroner, som jeg har brugt timer på i jordklargøring, lugning, gødning, vanding, plukning, sortering, afvejning m.m.«
»Mit jordbærsalg med salg fra vejkanten har bestemt aldrig været en guldgrube. Det har været hyggeligt, når de lokale berømmede smagen og kvaliteten og i øvrigt vendte tilbage år efter år, men tendensen til at fifle på vægten har gjort, at nu er det slut. Denne her sæson blev den sidste,« forsikrer Eivind Grønbjerg over for B.T.
De seneste dage har også et par biavlere fortalt lignende historier om uærlige kunder ved deres honningboder her på Bt.dk.
