Opdateret 4. marts klokken 12.09: I artiklen fremgik det, at der ikke er evidens for, at der er en sammenhæng mellem hjerneblødning og stress. Siden har Helle Klingenberg Iversen, der er forperson i Dansk Stroke Selskab, oplyst, at der er en form for stress, der kan være en risikofaktor for hjerneblødning. Hendes citat er nu tilføjet til artiklen. 

Søren Pape Poulsen døde lørdag på tragisk vis i en alder af 52 år. 

Det skete, efter han under Konservatives hovedbestyrelsesmøde fredag blev ramt af en hjerneblødning og faldt om. 

Her ringede Mette Abildgaard, politisk ordfører for De Konservative, efter hjælp - og det var »det helt rigtige at gøre«, fortæller Birgitte Hysse Forchhammer, der er direktør i Hjernesagen: 

»Det er vigtigt, at man ringer 112 ved hurtigt opståede symptomer, og det kan jeg også forstå, at man har gjort på Konservatives møde i går.« 

Symptomerne, man skal reagere på, er især lammelser i kroppen, halvsidig ansigtslammelse eller taleforstyrrelser, der alle kan være tegn på en blodprop eller blødning i hjernen. 

Selvom det ikke altid er muligt præcist at sige, hvorfor der opstår en hjerneblødning - eller hvem, der bliver ramt - er der flere kendte årsager:

»Udover hjerneblødninger, der skyldes, at man har slået hovedet, så er den hyppigste årsag, at man har en medfødt udposning på en blodåre, der brister,« siger hun og fortsætter:

»Der er ikke evidens for, at der er en sammenhæng mellem en hjerneblødning og stress. Det vil jeg gerne understrege.« 

Helle Klingenberg Iversen, der er forperson i Dansk Stroke Selskab og overlæge, tilføjer nu, at én type stress kan være en risikofaktor for blødning i hjernen: 

»Stress er en risikofaktor, når man er i en situation, hvor man ikke selv kan handle. Altså den stress, hvor man føler sig helt låst. Det er den type stress, der er farlig,« siger hun på baggrund af et stort internationalt studie, hvor også danske patienter deltog. 

Hvert år får cirka 2000 mennesker en hjerneblødning, hvoraf en tredjedel får lammelser, mister evne til at tale og i værste fald dør.

I nogle tilfælde kan man være heldig, at blødningen bliver stoppet ved et medicinsk indgreb. I andre tilfælde er det for sent. 

»Men det er vigtigt at komme hurtigt på sygehuset, da man her kan forsøge at begrænse skaden,« siger Forchhammer og fortsætter: 

»I andre tilfælde dør man desværre af de skader, blødningen har forårsaget. Når der er blødning, kan trykket i hjernen stige, og der skal ikke så meget tryk til, før man dør af det.« 

Den almindelige forebyggelse i forhold til hjerneblødning er, at man skal holde øje med sit blodtryk, når man er over 50 år, leve sundt og dyrke motion. 

Hjernesagen er en privat, landsdækkende forening for mennesker ramt af hjerneskader – for eksempel på grund af stroke, altså en blodprop eller blødning i hjernen.

Du kan følge med i B.T.s livedækning af Søren Pape Poulsens død her.