Udsigterne er dystre, og det er vores egen skyld.

Det står klart, efter den 3.000 sider lange klimarapport, som FNs internationale klimapanel IPPC har lavet, blev offentliggjort mandag.

Men hvor stor en del af ansvaret har vi i Danmark, og hvor slemme er vi, når det gælder CO2-udledning?

Svaret er klar: Danmark er blandt de værste.

(ARKIV) An iceberg floats in a fjord near the town of Tasiilaq, Greenland, June 24, 2018. Ritzau Story: Billedserie til klimarapport: FN's Klimapanel, IPCC, udsender rapport, mandag den 8. oktober 2018.. (Foto: Lucas Jackson/Ritzau Scanpix)
(ARKIV) An iceberg floats in a fjord near the town of Tasiilaq, Greenland, June 24, 2018. Ritzau Story: Billedserie til klimarapport: FN's Klimapanel, IPCC, udsender rapport, mandag den 8. oktober 2018.. (Foto: Lucas Jackson/Ritzau Scanpix) Foto: Lucas Jackson
Vis mere

Ifølge beregninger, der indgår i FNs klimarapport, er Danmark blandt nogle af de lande, der udleder mest CO2 pr. indbygger sammen med lande som USA og Australien.

Sverige ligger også højt, men faktisk udleder en dansker i gennemsnit lidt over 35 procent mere CO2, end en svensker gør i gennemsnit.

»Kigger man på temperaturudviklingen verden over, er det tydeligt, at Danmark er et af de 'slemmere' lande. I Danmark har vi set en temperaturstigning på 1,4 grader siden 1880. Det tal er 1,2 på verdensplan,« siger klimaforsker og hovedforfatter på den føromtalte klimarapport Sebastian Mernild.

Men hvorfor er vi i Danmark så slemme med CO2-udledning, når vores ambition er at være et af verdens førende lande inden for grøn omstilling?

Professor ved Syddansk Universitet Sebastian Mernild ved pressemøde i anledning af, at FNs klimapanel, IPCC, udgiver sin sjette klimarapport, på SDU i Odense 9. august 2021. (Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix)
Professor ved Syddansk Universitet Sebastian Mernild ved pressemøde i anledning af, at FNs klimapanel, IPCC, udgiver sin sjette klimarapport, på SDU i Odense 9. august 2021. (Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix) Foto: Ida Marie Odgaard
Vis mere

»Årsagen skal findes i vores rigdom. Den påvirker vores forbrugsmønster – herunder vores fødevareforbrug. Kød og mælk er vi rigtig glade for, hvilket er meget klimabelastende mad,« siger Michael Minter, der er programleder i CONCITO.

CONCITO er en grøn tænketank, der har til formål at bygge bro mellem klimaløsningerne i Danmark og den globale grønne omstilling.

»Det er klart, at det havde set endnu værre ud med klimaforandringerne, hvis alle lande i verden havde haft samme forbrug som Danmark,« siger Sebastian Mernild og uddyber:

»Ser man på det mere uberegnelige vejr, vi har fået i verden over de seneste hundrede år med oversvømmelser og skovbrande, så havde de nok ikke været færre, hvis alle lande havde samme forbrug som Danmark.«

Torsdag 15. marts blev den europæiske forbrugerdag markeret ved en konference vedrørende bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion. Her ses Michael Minter, kommunikationschef for CONCITO, Danmarks grønne tænketank. (Foto: Torkil Adsersen/Scanpix 2012)
Torsdag 15. marts blev den europæiske forbrugerdag markeret ved en konference vedrørende bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion. Her ses Michael Minter, kommunikationschef for CONCITO, Danmarks grønne tænketank. (Foto: Torkil Adsersen/Scanpix 2012) Foto: Torkil Adsersen
Vis mere

En gennemsnitlig verdensborger udleder seks ton CO2 om året. For danskere er det i gennemsnit 17 ton CO2 pr. borger.

Og hvis du nu sidder og tænker, at det er lidt uoverskueligt at forholde sig til ton CO2 i forhold til din dagligdag, kan du passende høre nogle eksempler.

Ifølge CONCITO koster en flyvetur til Mallorca et års forbrug af strøm. Og tager du hele vejen til Thailand og tilbage igen, har du opbrugt, hvad der svarer til otte års forbrug af strøm.

Det vil i praksis sige, at du skal spise 89 kilo mindre oksekød, hvis du skal udligne dit CO2-forbrug.

»Vi skal blive mere bevidste om vores forbrug, og det håber jeg blandt andet, denne rapport kan være medvirkende til,« afslutter Sebastian Mernild.

Samme påstand gør sig gældende hos programlederen i CONCITO, Michael Minter, der mener, at ansvaret ikke kan uddelegeres til en bestemt gruppe.

»Ansvaret ligger både hos politikerne og borgerne. Jeg mener, priserne på mad og forbrugsgoder burde afspejle klimabelastningen i langt højere grad. Omstillingsudfordringen er så omfattende, at vi endnu ikke kender alle løsningerne, men ansvaret ligger både hos forbrugere, politikere og erhvervslivet,« siger han.

Han spår en svær omstilling for alle danskere.

»Hvis vi skal nå målet om nuludledning inden 2050, vil det kræve en enorm teknologisk udvikling, men vi kommer ikke udenom politiske og adfærdsmæssige tiltag.«