'Lemminge-effekten' er velkendt blandt fritidsdykkere, som stimler sammen fra alle verdenshjørner, når rygtet spreder sig om et nyt spændende fund på havets bund.
Af samme grund har en lille gruppe fynske dykkere i årevis holdt helt tæt om, at der i Langelandsbælt sydøst for Gulstav ved Sydlangeland ligger et bombefly fra 2. Verdenskrig.
Det styrtede ned under et af de allieredes utallige bombetogter mod et af Nazi-Tysklands vigtigste brændstofanlæg, der var opført i polske Politz.
Nu fortæller 48-årige Michael Skovgaard Rasmussen historien om bombeflyet og vragresterne, som han sammen med sin dykker-interesserede familie og en lille gruppe venner har kendt til og dykket 'hemmeligt' på masser af gange.
»Nogle fiskere fra Bagenkop kom en dag ind og fortalte, at de havde fået en flyvinge i nettet. De fortalte også, hvor det var, og så tog vi ud og dykkede på det og har gjort det mange gange siden,« siger Michael Skovgaard Rasmussen, der har 25 års erfaring som dykker og -instruktør og til daglig er lærer på Strib Skole ved Middelfart.
Når Michael Skovgaard Rasmussen letter låget på hemmeligheden om bombeflyet her 12-15 år efter, han senest har været nede ved vraget af den amerikanske B-24J Liberator, skyldes det, at Søværnet i sidste uge - efter tip fra en anden dykker - lagde flyets position i Langelandsbælt ud frit tilgængeligt.
»Det er jo en rigtig spændende historie, og nu da alle alligevel ved, hvor flyet ligger, synes jeg, historien skal fortælles,« siger han.
Da der er stor sandsynlighed for, at der kan være ueksploderet ammunition, heriblandt 250 kilos bomber ved vraget, har Søværnet foreløbig nedlagt forbud mod at færdes i området.
»Det sjove er, at jeg faktisk selv ringede til politiet, efter vi havde været dernede første gang. Jeg blev sendt lidt rundt i deres system hos både Odense Politi og Svendborg Politi og blev stillet om fra det ene sted til det andet.«
»Men jeg kom aldrig frem til den rigtige. Og så opgav jeg til sidst,« fortæller Michael Skovgaard Rasmussen.
En anden fra den lille gruppe af venner kontaktede Søværnet.
Herfra var meldingen, at der ligger et søkabel tæt på den position, der blev angivet, og derfor var det ikke muligt eksempelvis at bortsprænge det på stedet.
»Siden har vi holdt det i en lille kreds og ikke fortalt til andre, at det ligger der. Som dykker holder man det jo typisk for sig selv, når man har fundet noget spændende og af virkelig interesse.«
»For hvis man fortæller det til alle og enhver, kommer der meget hurtigt andre dykkere til. Sådan er det bare,« siger han.
Den 48-årige historielærer og fritidsdykker har brugt timer, dage og uger på at grave sig ned i arkiver, bøger, dokumenter og skitser for at komme til bunds i, hvilke personer og skæbner som har forbindelse til bombemaskinen, der ifølge de historiske optegnelser styrtede fra godt 6.000 meters højde den 20. juni 1944.
Og som siden da har ligget på tyve meters dybde i det strømfyldte Langelandsbælt.
»Den eneste måde man med sikkerhed kan identificere sådan et fly er ved brug af de unikke numre, der er på f.eks. maskingeværet. Det er også derfor, jeg er ret sikker på, at det ikke er en Lancaster, som nogle har snakket om, men en amerikansk B-24J Liberator bombemaskine. Den position, der er opgivet, er i hvert fald lige oven i den, vi har været nede på,« siger Michael Skovgaard Rasmussen.
Hans egne fotos fra dybet dokumenterer, at et af bombeflyets 12,7 mm maskingeværer har indgraveret nummeret 944431.
Og dette unikke nummer hører til et af de to amerikanske B-24J maskiner, der den skæbnesvangre junidag for 75 år siden lige omkring klokken 9.30 ulykkeligvis kolliderede med et andet fly i formationen af bombefly, der fløj i sydlig retning på togtet mod nazisternes olieanlæg i Politz.
B-24J’eren blev beskudt fra tyskernes flakbatteri ved Kjeldsnor på Sydlangeland og brød ud af formationen.
Og det var her, det kolliderede med det andet fly, så hele dets haleparti blev skåret af. Med tre mand indeni.
Begge fly - nu i mindst tre dele - hvirvlede nedad fra 20.000 fod. Kun tre ud af de i alt tyve amerikanske flyvere i de to bombemaskiner overlevede.
De to var piloten og andenpiloten i den maskine, Michael Skovgaard Rasmussen siden har dykket på.
Den tredje, som hed Jacob G. Heilich, var den eneste overlevende i det andet fly.
Unge Heilich, som efter krigen fortalte sin utrolige overlevelseshistorie, var ball turret gunner - maskingeværskytte - og lå ubekvemt på ryggen ude i glasboblen under bugen på det store bombefly, da halepartiet, han var i, pludselig blev skåret af og nu hamrede direkte ned mod vandoverfladen.
Flyet var i spin, og Heilich var klemt fast, så han ikke kunne få sin faldskærm på.
Men mirakuløst blev styrtet efter halvanden kilometers frit fald mere stabilt, og det lykkedes ham at få faldskærmen krænget på ryggen. Han sprang ud. Og overlevede.
»Under de allieredes bombetogter fløj englænderne om natten og amerikanerne om dagen. Dagflyvning var langt det farligste, da flyene jo tit kunne ses med det blotte øje. Derfor var der også meget store tab på de togter, hvor der sagtens kunne være flere end to hundrede fly i formationen. Det har været som en sardindåse at flyve i, så det har bestemt ikke været sjovt for folkene ombord,« konstaterer Michael Skovgaard Rasmussen.
»Det spændende ved at dykke er kombinationen af dels selve dykningen og så det at have mulighed for at være med til at afdække historien. Specielt hvis man kan få de personlige fortællinger med. Jeg håber da, det her kan blive et lille punktum og være med til at øge interessen for de lokalhistoriske arkiver, hvor der er nogle folk, som virkelig gør et stort arbejde for eftertiden,« siger han.
Om vragresterne fra den anden amerikanske B-24J Liberator, der blev skåret over og forsvandt et sted i Østersøen, er der stadig ingen viden. Eller også er der.
Michael Skovgaard Rasmussen siger med et smil:
»Det er et rigtig godt spørgsmål, hvor den er. Officielt er den aldrig fundet. Den nærmeste beskrivelse er, at den faldt ned et sted i retning mod Lolland. Men det kan da sagtens være, at den for længst er blevet opdaget af andre dykkere, som bare har holdt det for sig selv. Ligesom vi selv har gjort med flyet ud for Langeland.«