»Du er født med en guldske i din røv.«
»Lad os komme i fucking gang.«
»Lad os flække de popdrenge, bro.«
Den danske børne- og ungdomsserie 'En for holdet' vækker nu politisk røre på grund af seriens sprog.
Serien foregår i et gademiljø, hvor hovedpersonerne Jass, Dollar og Victor spiller streetfodbold, og her støder drengene og deres venner sammen med rivaliserende grupper, hvor de kæmper om penge og ære ved at spille gadefodbold.
I serien taler de unge 'gangstersprog', dvs. dansk påvirket af blandt andet arabiske gloser og udtale. Et sprog, forskerne kalder for multietnolekt.
Det vækker kritik fra Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, der mener, at serien gør det sværere for forældre at opdrage deres børnene til 'en god tone'.
»Der er et problem, at man normaliserer det sprog, der er i ghettoen. Det er ikke et sprog, børn skal opdrages til at bruge. Vi skal værne om det danske sprog,« siger Peter Skaarup.
»Det er fint, at der er flere facetter i sproget, men det her går over gevind og er alt for meget 'gangstersprog'. DR skal også være alment dannende og noget, børnene kan lære af,« siger Peter Skaarup.
Serien er lavet til DR Ultra og er ifølge Morten Skov Hansen, der er chef for DRs børne- og ungdomsprogrammer, 'en af de mest populære fiktionsserier til dato' til børn og unge.
Tonen blandt de unge i serien er direkte, men ikke for hård, mener Morten Skov Hansen.
»Vi er i DR bevidste om sprogbruget, og derfor har der også været konkrete fravalg af scener, hvor vi ikke mente, at bandeord eller kraftudtryk bidrog med noget. Når det så er sagt, holder vi fast i, at bandeord, kraftudtryk og slang er en del af streetfodboldens kompetitive miljø, særlig når karaktererne kommer under pres,« skriver Morten Skov Hansen i et mailsvar.
Flere hovedkarakterer i serien har anden etnisk baggrund end dansk, og i det hele taget udspiller serien sig med beton og parkeringskældre som bagtæppe. En del af handlingen foregår under Bispeengbuen i København. Nogle af seriens hovedkarakterer er ægte fodboldekvilibrister og ikke skuespillere. Ifølge DR-chef Morten Skov Hansen for at skabe autenticitet.
Der indgår også store, sorte blingbling-biler, og på rollelisten er også granvoksne mænd med He-Man-muskler og tatoveringer. Blandt andet spiller den kendte og hårdt pumpede fitnesstræner Jens 'the Beast' en birolle i serien. Han er tatoveret i hele ansigtet og på kroppen.
Peter Skaarup mener ikke, at det er DRs rolle at promovere noget, der ligner et gangstermiljø. Men DR melder hus forbi:
»'En for holdet' er en fiktionsfortælling, som bruger fiktionens greb til at skildre skurke, helte og alt derimellem. Serien er til de 9-14-årige, som sagtens kan afkode, at serien er ren fiktion,« skriver Morten Skov Hansen.
I Socialdemokratiet er der fuld opbakning til DR fra kulturordfører Kasper Sand Kirk
»Der er et stort behov for, at flere børn bliver trukket ind i DRs univers, og børn skal kunne spejle sig i den virkelighed, der vises. Hvis ikke børn og unge støder på det her sprog i DR, så gør de det andre steder,« siger Kasper Sand Kjær.
Han mener, at alternativet er værre: at DR bliver en parallelverden, som de unge ikke kan genkende.
»Sproget er flydende, og der skal selvfølgelig være en balance. Men i sidste ende er det forældrenes opgave at tale med deres børn om ordentligt sprogbrug,« siger Kasper Sand Kjær.
Det er ikke første gang, at sproget i en DR-serie til børn er til debat. Også serien 'Pendlerkids' blev kritiseret, da den kom frem i 2012. Her vakte det harme, at der blev brugt bandeord som 'bitch' og 'svin'.
Det er ikke tilfældigt, at DR udfordrer sproggrænserne.
»Vores public service-indhold skal adskille sig fra eksempelvis Disney og Netflix ved at være tættere på den danske virkelighed. Det gør også, at vores serier bliver mere virkelighedsnære, og det har selvsagt betydning for sproget,« skriver Morten Skov Hansen.
Dansk Folkepartis Peter Skaarup holder dog fast i sin kritik.
»Er det ikke bare dig, der ikke forstår dig på mangfoldighed og de unges sprog. Det er sådan, unge taler, og det skal DR afspejle?«
»Man kan godt præsentere flere kulturer i en børneserie, uden at sproget bliver så groft,« mener Peter Skaarup.
