En hylende lyd dukker flere gange op under min kollegas cykeltur på vej til arbejde tidligt tirsdag morgen, da hun cykler fra huset i Husum til redaktionen i Pilestræde i det indre København. Er det tyverialarmer fra gadernes butikker, tænker hun, men slår det hen.
Hun tænker ikke videre over det, før der tikker en sms ind klokken 05.27.
'Du modtager denne sms, da du har ringet 112,' står der i sms'en.
Min kollega tjekker sine udgående opkald. Shit, den er god nok.
Fra klokken 04.27 til klokken 04.42 har hendes iPhone i tasken bag på cyklen ringet 112 hele seks gange. Hvert opkald har taget et sted mellem 19 og 25 sekunder.
Jeg har selv oplevet det samme, da jeg bukkede mig ned for at vaske fælgene på bilen, inden den skulle en tur i vaskehallen. Der lød en hylen fra bukselommen, hvor min iPhone var blevet klemt, og uforvarende havde jeg foretaget et nødopkald til 112.
Min kollega og jeg er langtfra alene, oplyser Tim Ole Simonsen, operationschef i Hovedstadens Beredskab, som håndterer alarmopkald til 112 i København.
»Vi håndterer hver dag lommeopkald til 112 på alarmcentralen, og det er selvfølgelig et problem, når alarmcentralen bliver kontaktet, uden at der er behov for hjælp. Dels kan man risikere at spærre en alarmlinje, og dels er det en belastning for vores medarbejdere at forholde sig til opkaldene,« siger han.
Sagen om de mange lommeopkald falder sammen med, at politikerne i Region Hovedstaden tirsdag vedtog at undersøge forsinkede opkald til 112.
Det skete, efter B.T. og Berlingske den seneste tid har afdækket problemer med opkald til 112 i regionen.
Tusindvis af opkald er nemlig gået tabt, når alarmopkald skal viderestilles fra Hovedstadens Akutberedskab til regionens vagtcentral.
De mange lommeopkald er ikke et problem i viderestillingen, men kan altså ifølge Tim Ole Simonsen besværliggøre arbejdet allerede i første led i alarmcentralen, hvor lommeopkald kan spærre alarmlinjer og optage medarbejdernes tid.
Han kan ikke sætte tal på, hvor lang tid det tager at ekspedere et lommeopkald. Gennemsnitligt ekspederes alle opkald til 112 på omkring 50 sekunder.
Lommeopkaldene tager kortere tid og skal ekspederes hurtigt, så der er plads til de rigtige opkald, understreger Tim Ole Simonsen.
Men det er ikke altid nogen let sag at sondre mellem et ligegyldigt lommeopkald og et rigtigt alarmopkald, forklarer Tim Ole Simonsen.
Hvordan vurderer I for eksempel, om der er tale om et lommeopkald eller et rigtigt 112-opkald fra en landmand, der er ved at blive mast ihjel under en landbrugsmaskine og ikke kan tale, men kun akkurat har haft kræfter til at ringe 112?
»Det er en vurdering, der som udgangspunkt er umulig at lave. Men vi har nogle medarbejdere, der er meget erfarne i at ekspedere alarmopkald. De lytter blandt andet efter små nuancer i lydene,« siger Tim Ole Simonsen.
På et lommeopkald vil der ifølge Tim Ole Simonsen typisk også være noget baggrundsstøj som trafik eller lyde fra et kontorlandskab.
Sammenholdt med masteoplysninger om, hvor opkaldet kommer fra, kan man så vurdere, om der er tale om et ligegyldigt lommeopkald eller en mistænkelig situation, som man skal reagere på.
»Hvis der kommer et opkald fra Amagerbrogade, og det lyder, som om personen sidder i en bus, så er man ikke alene. Og så må man forvente, at andre ville have reageret, hvis der var alvorligt. Så er det sandsynligvis et lommeopkald. Men det er en konkret vurdering fra opkald til opkald,« siger Tim Ole Simonsen.
Lommeopkaldene kommer ikke kun fra telefoner med simkort, men også fra telefoner uden simkort, som forældre for eksempel har udstyret deres børn med. De kan nemlig også ringe 112 via telefonens nødopkaldsfunktion.
Og lommeopkaldene kommer ikke kun fra mobiltelefoner, men også fra blandt andet smartwatches, iPads og biler.
»Nye biler har et nødopkaldssystem, og der er en del nye bilejere, der lige skal trykke på alle knapper fra venstre til højre for at finde ud af, hvordan man får varme i sæderne og alt mulig andet – og så trykker de også lige på SOS-knappen og får os i røret,« siger Tim Ole Simonsen.
Rigspolitiet oplyser til B.T., at der ikke foretages særskilt registrering af lommeopkald og/eller opkald, hvor der ikke er nogen, der siger noget i røret.
Det er på den baggrund ikke umiddelbart muligt at svare på, hvilke konsekvenser lommeopkaldene har, skriver Rigspolitiet til B.T., herunder i hvilket opfang lommeopkald har blokeret for eller forsinket reaktionen på rigtige opkald til Alarmcentralen.
