Da Simon Lægsgaard i 2008 blev forstander for Brandbjerg Højskole, overtog han en gæld på 12,5 millioner kroner, syv elever og en besked fra bestyrelsen om, at der skulle være overskud på hans tredje år som forstander.

På det tidspunkt havde skolen ikke givet overskud i 10 år. Den var i dyb krise og lukningstruet.

'Det var kun, fordi vi var unge og naive, at vi påtog os den opgave. Det så helt sort ud.'

Brandbjerg Højskole har markeret sig de seneste uger som den af landets højskoler, coronakrisen kunne tage som første offer.

Derfor har Simon Lægsgaard med sit bagland taget kampen op, og de kan bære en del af ansvaret for, at der den 31. marts blev forhandlet en hjælpepakke på plads på 141 millioner kroner til højskolerne.

'Det er meget mere end en arbejdsplads. For fanden… Det er et hjem. Det er en livsdrøm. Det er et livsværk,' lyder det fra forstanderen. Han tilføjer:

'Det er det ikke bare for mig. Mange af mine ansatte bor på stedet med deres familier. Fritid og arbejde smelter sammen på en skole som den her. Så det er en identitet, der er truet.'

Men det var i 11. time, at hjælpepakken kom. To timer efter, at hjælpepakken var forhandlet på plads, skulle bestyrelsen beslutte, om højskolen skulle dreje nøglen om.

Efter sit andet andet år som forstander sikrede Simon Lægsgaard et overskud på 10.842 kroner.

En snæver redning. Men ligesom dengang har højskolen endnu en gang overlevet en stor krise. I hvert fald for en stund.

2020 tegnede til at blive Brandbjerg Højskoles bedste driftsår i skolens historie.

100 elever boede på skolen, inden de måtte sende dem hjem på grund af coronaudbruddet. Skolen har 45-50 kurser i løbet af året, hvor yderligere 100-200 mennesker kigger forbi skolen i løbet af en uge, og så var kalenderen fyldt med konferencer.

I 1960'erne blev den gamle herregård højskole, som den har været siden.
I 1960'erne blev den gamle herregård højskole, som den har været siden. Foto: Camilla Bøgeholt Lund
Vis mere

Ifølge Simon Lægsgaard er det en pionerånd, der gang på gang får Brandbjerg Højskole igennem kriser. En meget stærk elevforening satte gang i både crowdfunding og folkeaktier, da krisen begyndte at true.

Selvom det havde været en fordel for forstanderens nervepirrende møde med bestyrelsen, at hjælpepakken var på plads et par dage tidligere, er han taknemmelig for den opbakning, mange politiske ordførere har givet til højskolerne.

'Man skal ikke skælde politikerne ud, når de giver en hjælpepakke. Mange politikere har holdt fast i, at højskolerne ikke må sættes over styr,' slår han fast.

Når Simon Lægsgaard skal se ud over de individuelle udfordringer, en konkurs havde betydet for ham, de ansatte, elever, kursister, tidligere elever og lokalsamfundet, ville tabet af højskoler være det værste for samfundet som helhed:

'Højskolen har ændret livet for størstedelen af dem, der har oplevet det. Vi udfolder potentialer hos folk, der ikke er plads til i et snævert uddannelsessystem. Og så er det en 175 år gammel kulturarv, som har været med til at skabe det her samfund.'

Simon Lægsgaard tror, at der særligt i tiden efter coronakrisen bliver mere brug for højskolerne end nogensinde før. Der er brug for det fællesskab, der unægteligt hører til:

'Historien viser, at højskolerne vokser lige efter en krise. Om det er krige eller finanskrisen. Se bare nu, hvor folk sidder og synger fællessange ud ad vinduerne. Det er da om noget højskolens ånd.'

Med hjælpepakken kan Brandbjerg Højskole overleve til efter sommerferien, men på den lange bane er der stadig en stor gæld, der tynger, og et uomgåeligt renoveringsprojekt af skolen, som har været forsømt i mange år.