I 100 år har sygeplejersker kæmpet for bedre balance mellem uddannelse, ansvar og løn.
Fire gange siden 1969 har de valgt at strejke ved fornyelser af overenskomster. Og måske en femte er på vej.
Men hvorfor er sygeplejerskens løn egentlig så lave?
Det korte svar er, at den i høj grad er historisk betinget.
Det fortæller Astrid Elkjær Sørensen, der er ph.d. i historie og pt. postdoc ved Aarhus Universitet - og som forsker i kvindedominerede fag.
Sygeplejerske, pædagoger og andre kvindefag i det offentlige sidder fast i en historisk skruetvinge på grund af en 52 år gammel reform, og som de ikke kan komme ud af – nemlig den såkaldte tjenestemandsreform af 1969.
Sygeplejskerne har fået løn, siden de første blev uddannet i 1800-tallet. Dog var der regler om, at man ikke kunne være gift og arbejde samtidigt. Ægteskab var altså lig med afsked med sygeplejen. I mange år havde sygeplejerskerne desuden pligt til at bo og spise på hospitalet.
Regler, der heldigvis er fjernet i dag.
Men noget, der ikke er fjernet, er det lønsystem, som fryser kvindefag fast på lave lønninger.
»Godt nok har sygeplejerske altid fået løn, men det har aldrig været en, der stod på mål med antal timer og ansvar,« fortæller Sørensen.
Den såkaldte tjenestemandsreform har nemlig støbt fundamentet til mange kvinders relativt lave lønniveau i dag:
»Det lønhierarki, man lavede tilbage i 1969, er næsten det samme som i dag. Det er minimale ændringer, der har været,« fortæller Astrid Elkjær Sørensen.
Mange års forsøg på at strejke og forhandle sig ud af løngabet har indtil videre vist sig ikke at kunne løse problemet.
Men hvorfor?
Ifølge Sørensen er svaret, at det er mangel på vilje fra politikerne. At de ikke vil finde de penge, som det kræver.
Dog mener hun, at vreden i de kvindedominerede fag nu er så stor, at der vil komme flere strejker, hvis uddannelse og ansvar ikke bliver honoreret bedre.
»Og så er politikerne nødt til at handle«, siger Astrid Elkjær Sørensen.
For kampen for den lønmæssige anerkendelse blandt sygeplejerskerne er langt fra slut.
Torsdag indgav Dansk Sygeplejeråd (DSR), der repræsenterer en stor del af sygeplejerskerne, nemlig et strejkevarsel til arbejdsgiverne.
»Sygeplejerskerne oplever ikke – og har ikke gjort det i årtier – at få den nødvendige, lønmæssige anerkendelse for deres kompetencer og det ansvar, de løfter hver dag,« forklarer DSR-formand, Grete Christensen, om beslutningen i en pressemeddelelse.
Sygeplejerådet har besluttet at varsle strejke for ti procent af medlemmerne ansat i kommuner og regioner.
Varslet betyder, at konflikten – strejken – vil kunne påbegyndes mellem torsdag 20. maj og fredag 21. maj.
I pressemeddelelsen oplyser Grete Christensen dog, at hun håber, at 'arbejdsgiverne vil komme til forhandlingsbordet, og at en konflikt kan afværges'.
