Kontakttallet er under 1. Og det daglige antal nye smittede er det laveste siden slutningen af november.
Alligevel advarer både statsministeren og sundhedsministeren tirsdag om, at vi ikke må slække på restriktioner og adfærd.
»Vi skal til at gøre noget andet end det, der har virket indtil nu,« siger Michael Bang Petersen, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, der siden foråret har stået i spidsen for et projekt, der undersøger danskernes adfærd under coronakrisen.
I snart et år har vi nemlig tilpasset vores adfærd til de daglige smittetal.
»Når smittetallet stiger, strammer vi op. Når smittetallet falder, slapper vi mere af,« siger han.
Men den velkendte »dans med corona« går altså ikke længere.
For selvom det ugentlig kontakttal er faldet til 0,9, så ti personer nu 'kun' i gennemsnit smitter ni, falder det ifølge sundhedsminister Magnus Heunicke 'slet ikke nok'.
»Aflys sociale aftaler,« lyder Magnus Heunickes budskab på Twitter.
Også statsminister Mette Frederiksen forklarer i et længere opslag på Facebook, at det går helt galt, hvis vi nu ånder lettet op og slækker på restriktioner.
»For 'nedenunder' de overordnede smittetal kan vi se, at den engelske variant spreder sig. Og den er mere – meget mere – smitsom,« skriver hun.
Det er altså den britiske mutation B117, der ændrer hele situationen.
Lige nu falder antallet af nye smittetilfælde 10-15 procent om ugen, vurderer Viggo Andreasen, der er lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet.
Det ville normalt være godt. Men vi ved, B117 er på vej, siger Viggo Andreasen.
»Hvis den skal forhindres i at spredes ukontrolleret, skal vi have så stor social afstand, at faldet af nye antal positive bør hver 30-40 procent hver uge,« siger han til Ritzau.
Når Michael Bang Petersen ser på danskernes adfærd den seneste uge, ser det faktisk ud til, at vi har forstået alvoren.
»Lige nu ser det ud til, at danskerne har været i stand til at foretage den her opstramning på trods af, at vi samtidig ser, smittetallene bliver bedre,« siger han.
Udfordringen er bare, at det skrækscenarie, som skaber bekymring hos myndighederne, først forventes at slå igennem i midten af februar.
»Der er jo et stykke fra nu og hen til midten af februar, hvor vi skal fastholde vores adfærd. Det er lang tid at holde fast, mens vi samtidig kan se, at smittetallene bedres,« siger han.
Smittetallene vil nemlig formentlig blive ved med at falde, indtil den britiske variant slår igennem.
»Det er altså vores bekymring for, hvad der kan komme til at ske i februar, som skal få os til at holde fast lige nu,« siger Michael Bang Petersen.
Det er den ene udfordring.
Den anden er, at vi modsat foråret 2020 mærker omkostningerne lige nu og her.
»Vi kan se i vores tal, at der er folk, som oplever stress, og der er folk, som oplever ensomhed. Det begynder at slide på vores mentale helbred,« siger han og tilføjer:
»Samtidig er der en stigende uenighed i befolkningen om, hvad der er rigtigt at gøre. Hvordan skal man vægte; sundhed, økonomi eller menneskelige omkostninger?«
Det er da også forskelligt, hvor hårdt restriktionerne rammer os hver især. Når butikkerne skal holde lukket, gør det for eksempel klart mere ondt på virksomhedsejerne.
Men særligt en type restriktioner rammer os alle sammen særlig hårdt.
»Begrænsning på bevægelse som eksempelvis et egentligt udgangsforbud. Jo mere det går ind og begrænser den frihed, vi har til at bevæge os rundt, jo mere gør det ondt på os, fordi vi er sociale dyr,« siger Michael Bang Petersen.
