Lørdag samles op mod 30.000 forældre på gaderne i 57 byer over hele landet for at demonstrere for minimumsnormeringer i landets vuggestuer og børnehaver.
De demonstrerende samles på Bertel Thorvaldsens Plads i København omkring klokken 13, hvor der er så mange mennesker, at det skaber trafikale problemer.
»Der er masser af mennesker, folk står med bannere, pynt, sæbeboblemaskine og musik. Der er stadig masser af folk på vej langs kanalen op til Bertel Thorvaldsens plads. Folk er i godt humør og jeg har spottet Pia Olsen dyhr med et stort smil,« fortæller B.T.'s medarbejder på stedet.
Der er flere tusinde mennesker på Bertel Thorvaldsens Plads. Faktisk er der så mange mennesker, at demonstranterne er blevet bedt om også at stå på vejen for, at der er plads til alle. Det betyder, at der nu er spærret for trafik.
»Der er børn over alt og en masse bannere med tekster som 'opbevaring nej tak' og 'flere hænder nu',« siger B.T.'s medarbejder på stedet.
Der er også en plakat med ordlyden: »Alle børnene fik øjenkontakt, undtagen Jon, han gik i institution«.
En tryllekuntner ved navn Brian er gået på scenen for at underholde de mange tilstedeværende børn, og der er barnevogne over alt, hvilket gør det svært for folk at bevæge sig frem og tilbage over pladsen.
Der er hele tiden folk på scenen, som skifter mellem at være folk med taler om normeringskvoterne og underholdning til børnene.
Minister: Det er ikke så let
Børne- og socialminister Mai Mercado var selv med til fordemonstrationen på Frederiksberg, men deltager ikke på Bertel Thorvaldsens Plads.
»Jeg vil give en stor tak til de mange forældre, jeg mødte på gaden i dag, og som er med til at gøre børnepolitik til toppolitik. Det var skønt at opleve den gode stemning og det høje humør,« siger hun i en skriftig kommentar til B.T.
»Hvis det var så let at indføre minimumsnormeringer, så havde den daværende Thorning-regering jo gjort det. Minimumsnormeringer var med i regeringsgrundlaget, og undervejs havde både S, SF og R børneministerposten. Alligevel kom der ingen minimumsnormeringer. Og i dag er socialdemokraterne heller ikke tilhænger af minimumsnormeringer, så jeg har svært ved at se, at det er en farbar vej.«
Den køber Cecilie Beck, som er en af de mange demonstranter i København, dog ikke.
»Jeg er her, fordi jeg først og fremmest er menneske, jeg er revolutionær socialist og så er jeg uddannet pædagog, og jeg kan se, hvordan samfundet vi har i dag ikke længere arbejder hen mod en lighed og frihed for børn såvel som voksne,« siger hun.
Hvor skal vi få midlerne fra?
»Midlerne skal komme fra at rulle skattelettelser for de rige tilbage, fjerne ministerpensioner. Men det er for mig at se heller ikke nok, så jeg går ind for en socialistisk revolution.«
Fordemonstration på Frederiksberg
B.T. var med fra starten på Frederiksberg, hvor en fordemonstration begyndte.
»Frederiksberg Rådhus er fyldt med mennesker, og folk begynder at marchere mod Frederiksberg Alle. Der er også masser af børn og barnevogne overalt, og 'minimumsnormeringer' bliver råbt i kor,« fortæller B.T.'s medarbejder på stedet.
Fra Frederiksberg Rådhus bevægede de forsamlede sig mod Bertel Thorvaldsens Plads, hvor dagen kulminerer.
På vejen var der masser af forældre med børnene på armene, skilte i hænderne og med slagord og -sange.
Demonstrationerne sker for at tvinge politikerne til at vedtage minimumsnormeringer.
Mere konkret betyder det, at demonstranterne ønsker maks tre børn pr. voksen i vuggestuerne og maks seks børn pr. voksen i børnehaverne.
B.T. har talt med en af de demonstrerende, Jacqueline Bjørneskal, som er mor til to.
»Vi er her, fordi vi synes, det er rigtigt vigtigt, der kommer flere pædagoger i daginstitutionerne. Vi har et skilt, hvor der står, at der skal komme mere tid til vores datter,« siger hun.
Hvad med alle de andre ting, vi kunne bruge penge på?
»Ja, altså jeg synes ikke, vi skal spare, men vi kunne droppe skattelettelser. Jeg hørte også lige, at der var sat en masse penge af til at forske i dialekter og at tale dansk, og der mener jeg, at det her skal prioriteres højest.«
Jacqueline Bjørneskal oplever selv, hvordan pædagogerne er presset i institutionerne.
»Især i ydertimerne kan vi godt mærke, at der kan komme til at mangle nogen voksne. Vi har en rigtig god institution, men der er stadig tit kø til bleskift og børn, der har brug for at få læst en historie, men det kan de ikke.«
