Onsdag vil over 100 lokale i Kalvehave demonstrere mod regeringens planer om at bygge et udrejsecenter for kriminelle asylansøgere på øen Lindholm.

Klokken 11.30 vil Udlændinge- og Integrationsudvalget besøge byen, hvorfra færgen til øen sejler fra. Det er i den anledning, at de lokale beboere vil vise deres modstand mod, at kriminelle asylansøgere skal flytte ud på øen.

B.T. er til stede under hele demonstrationen og vil løbende opdatere, hvordan den udvikler sig.

Demonstranter har samlet sig i den gule stald ved Kalvehave Havn, hvor de varmer op med musik på et hammondorgel. De fleste er pæne, ældre mennesker, der ikke normalt demonstrerer.

Udlændinge- og Integrationsudvalget, herunder Martin Henriksen (DF), besøger Lindholm og afholder udvalgsmøde i Kalvehave. Martin Henriksen. Kalvehave Havn onsdag den 6. februar 2019.
Udlændinge- og Integrationsudvalget, herunder Martin Henriksen (DF), besøger Lindholm og afholder udvalgsmøde i Kalvehave. Martin Henriksen. Kalvehave Havn onsdag den 6. februar 2019. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

Politikerne blev mødt med voldsomme protester, da de i turistbus ankom til Kalvehave Havn.

»Hus sælges - eller overfaldsalarm søges,« stod der på et skilt.

»Dyrt - dumt - dårligt« stod der på et andet.

Mellem 150 og 200 demonstranter viste deres vrede over beslutningen om at placere 100 kriminelle og afviste asylansøgere på den lille ø Lindholm i Stege bugt.

Utilfredse beboere med skilte.
Utilfredse beboere med skilte. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

Beboerne frygter indbrud, overfald, faldende huspriser, usælgelige huse og manglende turister.

Og det gjorde de tydeligt overfor politikerne fra Folketingets integrationsudvalg. Peter Skaarup og Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti måtte løbe spidsrod mellem vrede borgere.

»Det er en meget dårlig idé, at Lindholm skal laves om til en flygtningeø. Det belaster vores område, og vi vil jo gerne have tilflyttere hertil. Tre hushandler er gået tilbage her i Kalvehave, siden beslutningen blev truffet. Og vi synes også, det er meget dyrt. Det kommer til at koste omkring 1,8 mio. pr. år pr. person, 750 mio. i alt. Huspriserne falder, og vores huse bliver umulige at sælge,« siger Eyvind Jensen, der købte hus i Kalvehave for fem år siden.

Gunhild Jensen, en anden Kalvehave-beboer, stemmer i:

 
Interview med Peter Skaarup (DF) ved færgen til Lindholm. Video: Kasper Riising
Vis mere

»Vi frygter indbrud og tyverier. Vi har kun en forretning, en Dagli' Brugs, og når de bliver trætte af tyverier i den, så lukker den sikkert. Så har vi ingen butik i Kalvehave længere.«

Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, vil gerne lytte, men beslutningen står fast siger han.

»Et sted skal vi jo placere dem. Og uanset, hvor vi gør det, er det jo nok ikke populært i lokalområdet,« siger Peter Skaarup.

Han mener nærmest, at befolkingen i Kalvehave skal være glade, fordi de får mere politibevogtning.

Beboere og børn viser deres modstand mod flygtninge-øen Lindholm i Kalvehave, onsdag den 6. februar 2019.
Beboere og børn viser deres modstand mod flygtninge-øen Lindholm i Kalvehave, onsdag den 6. februar 2019. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

»Det bliver jo den landsby i Danmark, der får den mest grundige politibevogtning. Jeg er glad for, at folk giver deres mening til kende,« siger han, hvorefter han sammen med resten af udvalget tager færgen for at se nærmere på asyløen.