Haven i Aalborg har flere gange haft besøg af en delfin, men siden sidste sommer, har der ingen delfin været at se.
Det er jo altid trist, at miste en ven – men nu er der kommet en ny besøgsven til havnen.
Nordjyske kan nemlig fortælle, at der den seneste måned har været en odder forbi. Den har svømmet rundt tæt ved Limfjordsbroen og Nørresundby Lystbådehavn.
»Det er ikke normalt, at vi ser oddere så tæt på mennesker,« siger Aksel Bo Madsen, der er seniorforsker ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet til mediet.

Han slår dog fast, at det er en odder, der er set svømme rundt. Og at det ofte er om sommeren, man bliver givet gaven at se en odder. Grunden til Odderen har valgt havnen i Aalborg er formentlig fordi, der er en del fisk i fjorden lige nu.
Aksel Bo Madsen fortæller, at odderen ikke ville være der, hvis der ikke var mad i området.
Samtidig strejfer hannerne mere rundt end hunnerne gør. Hans bud er, at det er en han.
Odderen kan som voksen ende med at blive 60-80 centimeter lang plus halen, der bliver 35-50 centimeter. Hannen er lidt større end hunden, og arten kan blive op til 18 år gammel.


