En schæferhund har torsdag skambidt en 10-årig dreng i Aalborg SV.
Det skriver Nordjyske.
Politikommissær Henrik Jensen fra politiets dyreenhed i Pandrup fortæller, at hunden angreb drenge og bed ham i begge ben og i overkroppen.
Nogle bid, blandt andre i højre inderlår, kan kategoriseres som skambid.
Hundens ejer anmeldte episoden til politiet og overgav selv sin to-årige hund, som ordensmagten kørte til aflivning.
Ejeren var både chokeret og dybt rystet over den ulykkelige sag.
Der kommer med sikkerhed et retsligt efterspil, da hundeloven er overtrådt.
Ifølge sundhed.dk er der stor risiko for infektion, når det kommer til hundebid.
Derfor bør man også få enten antibiotika eller en stivkrampevaccine, hvis man er bidt nær sener, led eller knogle.
Del: