I Danmark er vi opvokset med, at vi, modsat mange andre lande i Europa, kan drikke vandet fra hanen.
Men hvor rent er det vand, vi drikker, egentlig?
Ikke så rent igen, ser det ud til – og med tiden vil det ikke ligefrem blive bedre, fortæller SDU-professor Frants Roager Lauritsen i en artikel på SDU's hjemmeside.
Frants Roager Lauritsen er ekspert i analyse af de biprodukter, som opstår i forbindelse med rensning af vand, og hvordan de dannes, og han fortæller, at der i dag er pesticidrester i alt det vand, vi drikker.
Men ud over det er man begyndt at finde flere og flere medicinrester i vores drikkevand. Og det er både i vandet fra hanen og i det vand, vi køber på flaske.
Frants Roager Lauritsen spår, at vi i en nær fremtid slet ikke kan undgå at finde medicinrester i det vand, vi drikker.
I dag holder resterne sig under grænseværdierne. Men selv om de gør det, er der ingen, der ved, hvor skadeligt det rent faktisk kan være, siger professoren.
»Det er der ingen, der ved. Men vi ved, at de aktive stoffer i for eksempel pesticid- og medicinrester kan interagere med hinanden, og de kan ved rensning blive nedbrudt til andre kemiske forbindelser, som kan være mere bekymrende end det oprindelige lægemiddel eller pesticid,« siger Frants Roager Lauritsen.
Grunden til, at der er medicinrester i drikkevandet, er især, at de skylles ud med urinen i toilettet fra de mennesker, der tager medicin.
Ifølge en rapport fra DANVA er der hovedsageligt tale om medicinrester fra antibiotika, antidepressiver, hormonstoffer, antiinflammatoriske midler og medicin mod hjerte-kar-sygdomme.
Frants Roager Lauritsen er klar i mælet. Han mener, at det er nødvendigt at effektivisere de metoder, der i dag bruges på vandrensningsanlæg.
Ifølge ham sker der nemlig enormt meget med vores drikkevand, og det sker så hurtigt, at vi har brug for at få hurtigere svar på, om vandet er giftigt, og om rensningsmetoderne rent faktisk virker.
Ved de metoder, der bliver brugt i dag, kan der nemlig let gå flere år, før et nyt forurenende stof opdages, siger Frants Roager Lauritsen. Han fortæller, at der så efterfølgende igen kan gå flere år, før man har klarlagt det giftige stofs effekt og rensningsanlæggets evne til at fjerne det.
Forskeren er netop selv i gang med at udvikle en bærbar reaktor, der kan overvåge kemiske og biologiske processer, mens de sker. Den vil således i løbet af kort tid kunne fortælle, om de skadelige stoffer kan omdannes til uskadeligt vand og kuldioxid.
