»Dit coronapas kan ikke vises, fordi noget gik galt.«

Den besked er flere danskere mandag aften stødt på.

Regeringen anbefalede på et pressemøde mandag aften at genindføre coronapasset på en række udvalgte steder.

Det har formentlig fået flere danskere ind på den app, der indeholder coronapasset, men ikke alle kan komme ind.

Nogle bliver nemlig mødt af meddelsen: »Dit coronapas kan ikke vises, fordi noget gik galt. Luk appen, og åben igen om et øjeblik. Vi håber på din tålmodighed.«

Flere mødes af denne fejlmeddelelse, når de forsøger at tilgå coronapasset.
Flere mødes af denne fejlmeddelelse, når de forsøger at tilgå coronapasset. Foto: Skærmbillede.
Vis mere

På Twitter er der flere, der ytrer sig om den lukkede adgang:

»Coronapas er nede både i app og på Sundhed.dk. Så nu ved vi, at skidtet går ned, hvis for mange bruger det samtidig,« skriver en bruger.

»Jeg tror, hele Danmark prøver at tilgå deres coronapas, så deres servere er nok lidt belastede,« lyder det fra en anden, mens en tredje skriver:

»Lige nu bliver server for Coronapas testet for alle pengene ... vi skal alle lige se ...«

Også vacciner.dk mærker til effekterne af det seneste pressemøde.

Mandag aften er knap 8000 i kø for at booke tid til en vaccine.