Danskerne flår dem af hylderne: Salg steget med 565 procent
»Jeg har ikke oplevet noget lignende i mange, mange år,« siger salgschef i Power, Daniel Olesen.

»Jeg har ikke oplevet noget lignende i mange, mange år,« siger salgschef i Power, Daniel Olesen.

Sommervarmen er kommet for at blive, og danskerne har reageret prompte.
De høje temperaturer har nemlig fået rigtig mange til at fare ned i butikkerne, og flå ventilatorer, vifter og airconditionanlæg ned ad hylderne.
Det skriver Power i en pressemeddelelse, som har oplevet en vild fremgang af netop de produkter.
Salget af ventilatorer, vifter og airconditionanlæg steg i den forgangne weekend med svimlende 565 procent i forhold til samme tidspunkt sidste år.
»Jeg har ikke oplevet noget lignende i mange, mange år. Det har været en regulær invasion af svedende og prustende kunder, som har ønsket at få kølet især soveværelset ned – og nærmest for enhver pris,« siger Daniel Olsen, salgschef for Small Domestic Appliances i Power.
Og det ligner, at danskerne får god glæde af deres nye produkter.
B.T. har snakket med DMI, som fortæller, at der kan blive slået varmerekord i Danmark den kommende weekend.
DMI kommer også med en særlig opfordring til danskerne. Det kan du læse mere om her.