Det tog Jakob Øster fra Roskilde 25 år, men nu har han besøgt alle lande, der findes på jordkloden.

Det er 196 destinationer, hvor 193 er FN-lande, mens de tre sidste er Vatikanet, Taiwan og Kosovo.

Jakob Øster begyndte sit eventyr i 1994, og han har både rejst alene og med familien. Typisk har Jakob Østers kone og to børn været med en måned i sommerperioden, mens Jakob Øster har været alene en måned i vinterperioden.

Jakob Øster har i gennemsnit brugt 10 dage i hvert land, hvilket svarer til 5,5 år udenfor Danmarks grænser.

Jakob Øster har besøgt alle verdens lande. Her er han i Saudi Arabien. Foto: Jakob Øster.
Jakob Øster har besøgt alle verdens lande. Her er han i Saudi Arabien. Foto: Jakob Øster.
Vis mere

Medlem af en eksklusiv klub

Jakob Øster er medlem af De Berejstes Klub, og de bekræfter på deres hjemmeside, at Jakob Øster har besøgt alle verdens lande.

»Vi er fire danskere, der har besøgt alle verdens lande, men kun tre af os er medlem af De Berejstes Klub. Egentlig er Henrik Jeppesen den yngste, der har besøgt alle verdens lande i en alder af 27 år, men da han ikke har besøgt Antarktis, så er jeg den yngste dansker med mine 47 år, der har besøgt alle verdens lande og kontinenter,« fortæller Jakob Øster til B.T.

Der findes kun 200 mennesker i verdenshistorien, der har gjort det samme.

Det er ca. ligeså mange, som der har besteget Mount Everest uden medbragt ilt.

Det lille land Ny Papu Guinea blev også besøgt. Foto: Jakob Øster.
Det lille land Ny Papu Guinea blev også besøgt. Foto: Jakob Øster.
Vis mere

»Verden er slet, slet ikke så farlig«

Jakob Øster fortæller, at hans kollegaer kunne sige, at de håbede, at han kom hjem igen, hvis han skulle til f.eks. Iran. Det tror Jakob Øster skyldes en fordom om Iran. Hertil tilføjer han, at det slet ikke er sådan, verden er derude.

Jakob Øster fremhæver Iran som et fantastisk land, hvor gæstfriheden er enorm. Da han besøgte Iran blev han inviteret hjem til familier, mens andre ville betale hans regning på resturanter uden at ville have noget til gengæld.

»Verden er tusind gange mere fredelig, end folk tror, og det er ærgerligt, at vi har en fordom om, at verden er så farlig,« siger Jakob Øster.

Jakob Øster havde i starten en frygt for blandt andet Syrien, men den er der ikke mere, og han ville trygt turde tage sin børn med dertil.

Her besøger Jakob Øster Madaskar. Foto: Jakob Øster.
Her besøger Jakob Øster Madaskar. Foto: Jakob Øster.
Vis mere

Der har været udfordringer undervejs

Jakob har ikke været bange for at rejse rundt i verden, selvom der har været udfordringer i løbet af de 25 år.

Det tog Jakob Øster syv år at få et visum til Saudi Arabien, fordi de ikke lukker turister ind i landet. Det betød, at han måtte bruge et forretningsvisum, selvom han var turist.

»Jeg vågnede op til lyden af skud på gaden på et hotel i Libyen,« siger Jakob Øster, da B.T. spørger ham, om han har været utryg.

Jakob Øster fortæller, at det sværeste mange steder var at få tildelt et visum til indrejsen i et land.

Verden er slet ikke farlig, siger Jakob Øster. Her er han og familien i Somalia. Foto: Jakob Øster.
Verden er slet ikke farlig, siger Jakob Øster. Her er han og familien i Somalia. Foto: Jakob Øster.
Vis mere

Startede som backpaker


Jakob Øster fik øjnene op for at rejse, da han i slutningen af sine teenageår var på interrail med en kammerat i Europa.

Selv om mange mennesker godt kan lide at rejse de samme steder hen på f.eks. sommerferie, foretrækker Jakob Øster at se nye steder og møde nye mennesker.

»Jeg startede bare som en dreng, der skulle have det sjovt, men så har jeg taget skridtet videre og er nu blevet ved i 25 år,« siger Jakob Øster om, hvordan han fik lysten til at besøge alle verdens lande.

Når Jakob Øster er i Danmark, lever han sparsommeligt, så han har råd til sine rejser. Jakob Øster er til dagligt account manager hos Wingmen Solutions.