B.T. I ITALIEN
»Vi er alle bange. Det kan vi ikke komme udenom. Men jeg kunne ikke drømme om ikke at gå på arbejde. Sådan er det at være sygeplejerske.«
Sådan lyder det til B.T. fra Ann Stokholm Jensen, dansk sygeplejerske, som siden begyndelsen af 1980’erne har boet i Italien.
Ann Stokholm Jensen, der oprindelig er fra Aalborg, er italiensk gift og også uddannet i støvlelandet. Hun bor med sin familie i Bastia Umbra og arbejder på det onkologiske ambulatorium på hospitalet i Assisi.
Her mærker hun og hendes kolleger - og alle italienere i øvrigt - den ekstreme situation, coronavirussen medfører. På alle planer.
Og indtil videre går det desværre i den forkerte retning med antallet af smittede og dermed også med antallet af plejekrævende.
I hele regionen Umbria var der ved status onsdag 62 corona-smittede. Det er næsten en tredobling i forhold til døgnet forinden.
Situationen præger i den grad arbejdsdagen på hospitalet i Assisi, fortæller Ann Stokholm Jensen:
»Allerede nu er alt undtagen den absolut mest livsvigtige behandling lukket ned på hospitalet, selv om vi på en måde stadig venter på ‘bølgen’,« siger hun.
»Vi har for eksempel flyttet behandlingsstolene længere væk fra hinanden. Det er derfor noget af et puslespil at finde tider til alle patienter med færre stole. Patienterne skal også komme alene nu uden pårørende eller hjælpere.«
Ann Stokholm Jensens hverdag er som for alle andre bosiddende i Italien stærkt præget af den aktuelle sundheds- og samfundskrise.
Begge hendes voksne børn, der til daglig studerer på universiteterne i Perugia og Bologna, er hjemme for tiden, for universiteterne er for længst lukket ned.
I hjemmet bor også hendes svigerfar på 83 år. Han er den, som har det sværest med at være i karantæne.
»Han savner at drikke sin kaffe, og han savner at komme ned på baren og spille kort med vennerne,« siger Ann Stokholm Jensen, der med tanke på sit arbejde som sygeplejerske ikke kan lade være med at være nervøs for at komme til at smitte sin aldrende svigerfar.
Ann og hendes kolleger fik først deres ansigtsmasker torsdag. De kom fra den nu nedlagte kirurgiske afdeling.
Alle ansatte på hospitalet bærer også plastikhandsker, men den danske sygeplejerske konstaterer, at det ganske enkelt er umuligt ikke at komme tæt på patienterne, når hun for eksempel skal give en indsprøjtning.
»Jeg er allermest bange for at komme til at smitte patienterne, for jeg aner jo ikke, om jeg har været i nærheden af én af de seks smittede i vores by,« som hun siger.
På hospitalet i Assisi er efterkontrollen af tidligere kræftpatienter blevet udsat, og hospitalets kirurgiske afdeling er lavet om til en medicinsk afdeling, der kan tage imod almindelige patienter.
Patienter med konstateret coronavirus bliver nemlig sendt videre til de større hospitaler i byerne Perugia og Terni, og den danske sygeplejerske fortæller, at intensivafdelingerne allerede er fyldt godt op.
Mens situationen i Italien er næsten som var det apokalypsen, er nordjyske Ann Stokholm Jensen lettet over, at også Danmark nu har taget ganske drastiske forholdsregler i brug.
For hjemme i Aalborg bor hendes gamle forældre, som hun på afstand kerer sig meget om.
I weekenden skulle de have været til koncert, og på trods af ihærdige forsøg lykkedes det hende ikke at overtale dem til at holde sig væk.
»Men af andre årsager kom de heldigvis ikke afsted,« fortæller hun og tilføjer over for B.T.s udsendte som en reminder til sine landsmænd højt mod nord:
»Husk at skrive, at nu skal danskerne altså blive hjemme, så vi kan forsinke smitten.«
At der virkelig er en ekstrem krisesituation i Italien, ses ikke kun foran supermarkederne, hvor der holdes behørigt afstand mellem kunderne i de hundredvis af meterlange køer.
Alle italienere skal nu i det offentlige rum medbringe en såkaldt autocertifikation, som man kan downloade fra nettet, hvor man begrunder, hvorfor man har forladt sin bolig.
I tidsrummet mellem torsdag formiddag og fredag middag har der alene i storbyen Milano været udført flere end 7.000 personkontroller på gaden. Og over 200 personer har fået bøder, fordi de ikke kunne påvise, at de var udenfor i et livsnødvendigt ærinde.
Lidt længere mod sydvest, i den smukke middelalderby Lucca i Toscana, gik der i går en mand rundt i gaderne med en megafon og råbte, at folk skal blive hjemme.
Og i Mazara del Vallo på Sicilien, helt nede i ‘fodbolden’ i syd på det italienske landkort, kørte Protezione Civile - civilforsvaret - fredag rundt i byen med en højttaler på taget og bad folk om at holde sig indendøre.
Alt imens velfærdsrådmanden i Lombardiet, den absolut hårdest coronaramte region i Italien, tigger de nationale myndigheder om at skærpe reglerne yderligere, og Milanos messeområde Fiera Milano er ved at blive gjort klar til at blive omdannet til nødhospital med 500 sengepladser, er der alligevel stadig mentalt overskud hos italienerne:
Lørdag klokken 12.00 vil der - hvis ellers idémagerne lykkes med det - blive lavet verdens største flashmob over hele Italien, hvor unge, gamle og alle dem midt imellem opfordres til at give en kæmpe klapsalve til det hårdt prøvede sundhedspersonale, som knokler i døgndrift netop nu.
Borgmester Clemente Matella fra Benevento ved Napoli er en af mange, som gennem medierne fredag opfordrede alle sine landsmænd til at gå ud på altanen, stå i vinduet eller bare rejse sig fra stolen og bakke op om hyldesten:
»Jeg er med!,« fastslår han.
