Mange skoler sætter ikke bevægelse på skoleskemaet, og det fører til inaktive børn, advarer Dansk Skoleidræt.

Tre ud af fire børn mellem 11 og 15 år lever ikke op til anbefalingen om at være fysisk aktive mindst en time om dagen.

En del af ansvaret ligger hos landets skoler, lyder kritikken fra idrætsorganisationen Dansk Skoleidræt.

- Jeg er desværre ikke så overrasket. Problemet er, at rigtig mange skoler ikke har sat lovkravet om 45 minutters bevægelse på dagsordenen endnu.

- Vi oplever få skoler, der har defineret en indsats, siger generalsekretær Bjørn Friis Neerfeldt.

En undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at det kun er en fjerdedel af børnene i målgruppen, der får den anbefalede daglige motion.

Den samme gruppe unge bruger i gennemsnit mere end 11 vågne timer hver dag på at sidde eller ligge ned.

I forbindelse med skolereformen, der trådte i kraft i 2014, blev det til et lovkrav med 45 minutters daglig bevægelse for elever på alle trin.

- Men nu er der gået fem år, og det er langtfra alle skoler, der opfylder kravet, siger Bjørn Friis Neerfeldt.

Hen henviser til en undersøgelse tidligere på året, der viste, at 57 procent af skolelederne har drøftet med det pædagogiske personale, hvordan bevægelse sættes på dagsordenen.

- Så omkring halvdelen af skolelederne har ikke talt med de ansatte om det. Så kan jeg godt forstå, at de unge bliver mere og mere stillesiddende, siger generalsekretæren.

Bjørn Friis Neerfeldt understreger, at forældrene også har et ansvar for, at de unge bevæger sig, når de ikke er i skole.

- Forældrene har et ansvar for at få skabt sunde vaner i børnenes fritid. Men der er bare mange forældre, der ikke har ressourcer til det, og her spiller skolerne en vigtig rolle.

- Det er i skolen, vi har fat på børnene, og det er her, vi skal skabe glæde ved at bevæge sig og bygge bro til foreningslivet, siger Bjørn Friis Neerfeldt.

Formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, finder undersøgelsens resultater "dybt bekymrende".

- Børn bevæger sig mindre end for ti år siden. Det giver ryg- og koncentrationsproblemer og øget forekomst af type 2-diabetes, siger han og erkender, at skolerne har et medansvar.

- Vi er ikke kommet i mål med at få eleverne til at bevæge sig nok. Den del tager vi gerne på os.

- Men vi har en tredjedel af ansvaret, forældrene har en tredjedel, og eleverne har en tredjedel.

- Så det handler også om, at man i hjemmene begynder at fokusere mere på, at børn skal bevæge sig, siger Claus Hjortdal.

Undersøgelsen, som er den første af sin art, er foretaget ved, at 1677 børn i 5., 7. og 9. klasse i omkring en uge har gået med en bevægelsescensor på hoften.

/ritzau/